TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om ministeren, som opfølgning på svaret til TRU alm. del spm. 631 (folketingsåret 2016-17) og på baggrund af de nye aftaler på området, vil genberegne merudgiften til ydelsesstøtten ved at nedsætte grundkapitalsatsen til hhv. 9, 8, 7, 6 og 5 procent i en 2-årig periode samt vurdere, hvor mange flere almene boliger, der vil blive bygget, til transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt

MINISTEREN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

26. november 2018

2018-6185

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 15. november 2018 stillet

mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Kaare Dybvad (S).

Spørgsmål nr. 99:

Vil ministeren, som opfølgning på svaret til TRU alm. del - spørgsmål 631 (fol-

ketingsåret 2016-17) og på baggrund af de nye aftaler på området, genberegne

merudgiften til ydelsesstøtten ved at nedsætte grundkapitalsatsen til hhv. 9, 8,

7, 6 og 5 procent i en 2-årig periode samt vurdere, hvor mange flere almene

boliger, der vil blive bygget? Ministeren bedes desuden oplyse, hvor meget det

kommunale bloktilskud tilsvarende nedsættes i de forskellige scenarier?

Svar:

Jeg har indhentet svarbidrag fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der oplyser

følgende:

”Som

udmøntning af aftalen (fra juni måned) om kommunernes økonomi for

2019 har transport-, bygnings- og boligmisteren fremsat forslag om en ændring

af lov om almene boliger og lov om friplejeboliger (L 71), der forventes vedtaget

af Folketinget d. 13. december 2018 med ikrafttrædelse 1. januar 2019.

L 71 indebærer bl.a., at den kommunale grundkapital i 2019 og 2020 fortsat vil

udgøre 10 pct. for almene ungdoms- og ældreboliger. For familieboliger diffe-

rentieres grundkapitalen og vil i de to år udgøre 8, 10 eller 12 pct. afhængig af

byggeprojektets gennemsnitlige boligstørrelse. Den lave grundkapitalprocent

på 8 vil gælde for projekter med en gennemsnitlig boligstørrelse på op til 90

, mens den høje procent på 12 vil gælde for en gennemsnitlig boligstørrelse

på 105 m

og derover.

Kommuneaftalens ændring af den kommunale grundkapital i en 2-årig periode

vil medføre statslige merudgifter til ydelsesstøtte. Denne merudgift udgiftsføres

i tilsagnsåret som nutidsværdien af de beregnede fremtidige udbetalinger af

ydelsesstøtte vedrørende den pågældende årgang.

Tabel 1 viser de statslige merudgifter til ydelsesstøtte i 2019, givet forudsætnin-

gerne på finanslovforslaget for 2019 (FFL 2019), og under forudsætning af al-

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om ministeren, som opfølgning på svaret til TRU alm. del spm. 631 (folketingsåret 2016-17) og på baggrund af de nye aftaler på området, vil genberegne merudgiften til ydelsesstøtten ved at nedsætte grundkapitalsatsen til hhv. 9, 8, 7, 6 og 5 procent i en 2-årig periode samt vurdere, hvor mange flere almene boliger, der vil blive bygget, til transport-, bygnings- og boligministeren

ternative satser for grundkapitalen. Merudgifterne beregnes i forhold til en

grundkapital på 10 pct.

På FFL 2019, hvor kommuneaftalens ændringer for 2019 og 2020 er indarbej-

det, forudsættes det, at der gives tilsagn til byggeri med en samlet anskaffelses-

sum på 7,5 mia. kr. i 2019, svarende til samlet omkring 4.000 almene boliger.

Der er ligeledes anvendt de samme rente- og inflationsforudsætninger som på

FFL 2019. Den samlede ydelsesstøtte udgør ca. 740 mio. kr. ved det nævnte

tilsagnsomfang og en grundkapitalprocent på 10.

Tabel 1. Årlige statslige merudgifter til ydelsesstøtte ved forskellige kommu-

nale grundkapitalsatser ved alment nybyggeri på 7,5 mia. kr. om året (nu-

tidsværdi i 2019-prisniveau, mio. kr.)

Grundkapitalsats

Merudgifter til ydelsesstøtte

9 pct.

8. pct.

119

7 pct.

179

6 pct.

238

5 pct.

298

Side 2/3

Anm.: Merudgifterne beregnes i forhold til en grundkapital på 10 pct.

Som i svaret på TRU alm. del spørgsmål 631 er der set bort fra Landsbyggefon-

dens refusion på 25 pct. af statens udgifter til ydelsesstøtte.

En nedsættelse af grundkapitalprocenten vil give sig udslag i en reduktion af

det kommunale bloktilskud, hvis størrelse

fastlægges i forbindelse med øko-

nomiaftalen mellem regeringen og KL for det pågældende år. Reduktionen sker

med udgangspunkt i det forventede aktivitetsniveau.

En nedsættelse af grundkapitalen i 2 år (2019 og 2020) vil umiddelbart medfø-

re, at merudgifterne bliver dobbelt så store som vist i tabel 1. Det vil sige ca. 120

mio. kr. ved en nedsættelse fra 10 til 9 pct. og ca. 600 mio. kr. ved en nedsæt-

telse til 5 pct.

En nedsættelse af grundkapitalen i en 2-årig periode vil øge kommunernes inci-

tament til at give tilsagn til almene boliger i netop denne periode, og må derfor

antages at resultere i et øget tilsagnsomfang. Der vil primært være tale om en

fremrykningseffekt, som imidlertid kan være af et meget betydeligt omfang ved

en 2-årig nedsættelse helt ned til 5 pct. Jo kortere varighed af perioden med

nedsættelse af grundkapital, desto større effekt må forventes i det enkelte år.

I finansierings- og støttemodellen for alment nybyggeri er det de enkelte kom-

muner, som vurderer situationen på det lokale boligmarked og behovet for nyt

alment boligbyggeri i kommunen. Da en nedsættelse af grundkapitalen ikke

påvirker beboernes betaling, men alene den statslige ydelsesstøtte, vil efter-

spørgslen efter nye almene boliger som udgangspunkt heller ikke blive påvir-

ket. Størstedelen af meraktiviten i perioden med en ekstraordinær nedsættelse

af grundkapitalen må derfor forventes at blive opvejet af en nogenlunde tilsva-

rende lavere aktivitet i de efterfølgende år.”

Med

venlig

hilsen

Side 3/3

Ole Birk Olesen