Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1975888_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
27. november 2018
2018 - 6136
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 13. november 2018 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Jacob Mark (SF).
Spørgsmål nr. 93:
Vil ministeren oplyse, hvor meget det vil koste, såfremt alle under 25 år kunne
bruge offentlig transport gratis? I besvarelsen bedes der taget hensyn til, at en
række rabatordninger, billigbilletter m.v. vil bortfalde eller få reduceret anven-
delse (nemlig kun for 25+ - årige), ligesom der ønskes taget hensyn til den eks-
tra kapacitet tiltaget ville kræve og omkostningerne hertil.
Svar:
Jeg har bedt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen bidrage til svaret. Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen oplyser følgende:
”En
samlet pris for, hvad det vil koste, hvis unge under 25 år rejser gratis i den
offentlige transport, består af to elementer: for det første, prisen for at give den
gruppe unge, der rejser kollektivt i dag, helt gratis rejser, og for det andet, en
prognose for hvor meget ekstra drift, der vil være behov for.
For at starte med dagens situation: I dag betaler unge under 25 år i meget run-
de tal ca. 2 mia. kr. om året for at rejse med offentlig transport. Herudover be-
taler staten i dag ca. 750 mio. kr. i refusion til rabattering af børn og unge, og
endeligt betaler stat og kommuner og regioner de resterende omkostninger til
driften af den offentlige transport.
Hvis alle under 25 år rejser gratis og rejser på samme måde som i dag, vil det
derfor umiddelbart koste samfundet det ekstra i forhold til omkostningerne i
dag, som de unge selv betaler, nemlig i størrelsesordenen 2 mia. kr. om året.
Det er dog kun en del af det samlede svar. For hvis de unge får gratis offentlig
transport, vil deres rejsemønster højst sandsynligt ændre sig. Men trafikmodel-
ler kan kun regne på marginale ændringer, og ændringen ved at gøre offentlig
transport gratis er så omfattende, at trafikmodeller ikke kan modellere det.
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 93: MFU spm. om, hvor meget det vil koste, såfremt alle under 25 år kunne bruge offentlig transport gratis, til transport-, bygnings- og boligministeren
1975888_0002.png
Et forsigtigt estimat på, hvor mange ekstra rejsende tiltaget vil skabe, lyder på
en stigning fra de ca. 120 mio. rejser unge foretog i 2016, til ca. 210 mio. rejser
om året. Dette er baseret på en analyse som Teknologirådet udarbejdede i
2006, som vurderede, at gratis offentlig transport vil generere 75 pct. ekstra
rejser (Teknologirådet 2006:
Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig
transport).
Hvis ikke driften forøges, vil det, at de unge foretager ca. 90 mio. rejser ekstra
om året, formentlig medføre et større frafald blandt de rejsende, der betaler
fuld pris i dag, idet der ikke vil være plads til de betalende kunder. Det er i sa-
gens natur vanskeligt at estimere dette indtægtstab, men antages der et bort-
fald på f.eks. 50 mio. betalende kunder i den offentlige transport, vil det mod-
svare et indtægtstab på 1-2 mia. kr.
Såfremt der skal være samme serviceniveau og plads pr. passager som i dag,
skal der ske en betragtelig driftsforøgelse. Det er ikke umiddelbart muligt at
give et skøn på, hvor og hvornår der vil være behov for øget drift. Men for om-
kostningerne er det afgørende, om passagerforøgelsen sker i spidstimerne eller
på tidspunkter, hvor der i forvejen er god plads, og om behovet vokser mest i
storbyerne eller udenfor byerne. Men en driftsudvidelse på f.eks. 25 pct. repræ-
senterer en meromkostning på 2-3 mia. kr.
Et samlet skøn for omkostningerne til gratis offentlig transport for unge under
25 år består derfor af det direkte indtægtstab på ca. 2 mia. kr. om året, samt det
betydelige indtægtstab fra passagerer, der holder op med at benytte offentlig
transport, eller alternativt udgifter til markant forøgelse af driften. Et groft
skøn over de samlede meromkostninger lyder derfor på 3-5 mia. kr. årligt.
Betydningen af tiltaget vil variere landet over. I storbyerne vil tiltaget forment-
lig medføre en overflytning af cyklister til offentlig transport, hvis man ser på
de unges transportvalg i dag, mens det udenfor byerne i højere grad kan give en
overflytning fra bil.”
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen