Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1972143_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
20. november 2018
2018-6113
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har den 13. november 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Mogens Jensen (S).
Spørgsmål 92:
Er ministeren enig i, at private værditransporter af sikkerhedsmæssige årsager
bør have samme mulighed for parkering som offentlige myndigheder samt poli-
ti og redningsberedskabet, og at færdselslovens §§ 28-30 bør justeres således,
at dette sikres?
Svar:
Det følger af færdselslovens § 30, at Politiet, Kriminalforsorgen, redningsbe-
redskab, redningskorps ikke er omfattet af færdselslovens almindelige stands-
ning- og parkeringsforbud, hvis standsning eller parkering er nødvendig af
hensyn til arbejdet, og der træffes nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.
Undtagelsen finder kun anvendelse, når det af hensyn til det pågældende ar-
bejde er nødvendigt at standse eller parkere i strid med færdselslovens § 28
eller 29. Den giver altså ikke de omtalte en generel adgang til i almindelighed at
standse eller parkere i strid med reglerne.
Baggrunden for bestemmelsen er, at det for disse køretøjer ofte er nødvendigt
at standse eller parkere i strid med de gældende bestemmelser om parkering
som led i deres arbejde.
Jeg vurderer ikke, at hensynet til at sikre værditransporter parkering som led i
udførelsen af deres erhverv kan sammenlignes med de hensyn, som ligger bag
færdselslovens § 30.
På den baggrund har jeg heller ikke i sinde at ændre på færdselslovens § 30 i
overensstemmelse med den foreslåede løsning i spørgsmålet.
Dog bemærker jeg, at det følger af færdselslovens § 92, stk. 1, at vejmyndighe-
derne for en offentlig vej med politiets samtykke kan træffe færdselsmæssige
bestemmelser, som indvirker på udnyttelse eller indretning. Der kan bl.a. træf-
fes bestemmelse om standsning og parkering. Det vil være op til kommunerne
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 92: MFU spm. om ministeren er enig i, at private værditransporter af sikkerhedsmæssige årsager bør have samme mulighed for parkering som offentlige myndigheder samt politi og redningsberedskabet, til transport-, bygnings- og boligministeren
1972143_0002.png
som vejmyndighed
at vurdere, om hensynet til værditransporter tilsiger, at
det vil være i overensstemmelse med færdselslovens § 92 at reservere parke-
ringspladser særligt til de køretøjer.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen