Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1967681_0001.png
Side 1 af 6
Talemanuskript til brug for samråd d. 8. november 2018 om trafik i København
Spørgsmål til samråd:
V
”Vil
ministeren oplyse om planerne for Åboulevarden og H.C. Andersens
Boulevard set i lyset af regeringens plan om en ny Ø ud for København
(”Lynetteholmen”)? Ministeren bedes herunder redegøre for udviklingen i
trafikken i indre København som følge af regeringens planer om Lynetteholm og
en havnetunnel/østlig ringvej. Ministeren bedes endvidere redegøre for
potentialet, herunder det økonomiske potentiale, i at omforme Åboulevarden og
H.C. Andersens Boulevard til en tunnel for biltrafikken set i lyset af regeringens
planer om Lynetteholmen og en havnetunnel.”
Besvarelse
Tak for spørgsmålet.
Dagens samråd udspringer af regeringens plan om at anlægge
en ny ø mellem Nordhavnen og Refshaleøen. Vi præsenterede
projektet sammen med Københavns Kommunes
overborgmester i starten af oktober. Vi har indtil videre valgt at
kalde øen for Lynetteholmen.
Lynetteholmen forventes på sigt at give plads til cirka 35.000
beboere i hovedstaden og et tilsvarende antal arbejdspladser.
Ejendomsudviklingen på øen kan bidrage økonomisk til
etableringen af den nødvendige infrastruktur. Det vil sige en
østlig ringvej og metrobetjeningen af området. Det er et
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd 8/11-18 om trafikudviklingen som følge af regeringens planer om en ny ø ud for København (Lynetteholmen), til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 2 af 6
visionært projekt, som både kan sikre, at udbuddet af boliger i
København bedre matcher efterspørgslen. Og som samtidig
forbedrer mobiliteten for hele hovedstadsområdet.
Derfor var jeg også glad for, at et bredt flertal i Folketinget,
heriblandt spørgerens eget parti, den 25. oktober 2018
tilsluttede sig den principaftale, som regeringen har indgået
med Københavns Kommunes overborgmester.
Med aftalen ligger der en tilkendegivelse af, at vi i fællesskab vil
sikre, at Lynetteholmen og infrastrukturen etableres, og at
projektet som udgangspunkt kan finansieres af egne indtægter.
Parterne noterede sig endvidere, at der gennemføres
forundersøgelser af en østlig ringvej og metrobetjening.
Undersøgelserne skal gennemføres frem mod udgangen af 2019.
Derefter kan vi give et kvalificeret bud på udviklingen af
trafikken som følge af projektet.
Men vi har et grundlag at stå på. I den strategiske analyse af en
Østlig Ringvej fra 2013 fremgik det, at ca. 31.000 køretøjer
dagligt vil benytte en østlig ringvej ved brugerbetaling.
Det fremgår også af den strategiske analyse, at trafikanterne i
hovedstadsområdet vil opnå en samlet rejsetidsgevinst på op
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd 8/11-18 om trafikudviklingen som følge af regeringens planer om en ny ø ud for København (Lynetteholmen), til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 3 af 6
mod 20.000 timer per døgn, og at trafikken på gaderne i de
øvrige dele af København og Frederiksberg vil falde, hvis man
etablerer en østlig ringvej.
Man kan selvfølge spørge, hvorfor der er behov for at indgå en
aftale allerede nu, når der er tale om så langsigtet et projekt.
Dertil kan siges, at der skal bygges mere i Hovedstaden for at
dæmpe de voldsomme prisstigninger på boligmarkedet. Med
Lynetteholmen vil boligudbuddet blive øget markant.
For at nå i mål med så stort et projekt, er vi nødt til at gå i gang
nu. Der er mange elementer i projektet, herunder selve
etableringen af øen og infrastrukturen, som tager tid at komme i
mål med. Derfor skal vi starte fra en ende af så hurtigt som
muligt.
Konkret indebærer det, at der nu igangsættes en VVM
undersøgelse af etableringen af selve øen. Parallelt hermed
færdiggøres undersøgelserne af infrastrukturen og vi får
vurderet de trafikale effekter.
Det er til glæde for borgerne i Hovedstadsområdet, som har
brug for flere boliger
–
og boliger som er til at betale.
Åboulevarden og H.C. Andersens Boulevard
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd 8/11-18 om trafikudviklingen som følge af regeringens planer om en ny ø ud for København (Lynetteholmen), til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 4 af 6
Der spørges også til, om jeg vil oplyse om statens planer for
Åboulevarden og H.C. Andersens Boulevard. Begge de nævnte
strækninger er kommunale veje, hvor primært Københavns
kommune, men også Frederiksberg kommune er
vejmyndigheder.
Det er altså kommunerne, som driver og vedligeholder de
forespurgte strækninger.
Af den årsag er der ikke nogle statslige planer forbundet med
strækningerne set i lyset af planerne om Lynetteholm, en østlig
ringvej, en metrolinje eller andet.
Jeg ved, at der over årene har været stillet forslag om at lægge
Åboulevarden og H.C. Andersens Boulevard ned i en tunnel.
Fælles for de skitserede forslag er, at det er store og meget dyre
projekter.
Som udgangspunkt er jeg ikke tilhænger af forslaget om at
opkræve brugerbetaling på tunneler, der direkte erstatter
eksisterende veje i terræn. Brugerbetaling er
–
efter min
opfattelse - primært relevant i forbindelse med nye projekter,
der skaber nye forbindelser til gavn for trafikanterne.
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd 8/11-18 om trafikudviklingen som følge af regeringens planer om en ny ø ud for København (Lynetteholmen), til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 5 af 6
Uanset omfanget af en sådan tunnellægning, så ser jeg det ikke
som min opgave at blande mig i, hvordan kommunerne driver
de kommunalt ejede veje.
Planerne for Bispeengbuen
Men jeg interesserer mig naturligvis for statsvejnettet, og i
forlængelse af Åboulevarden, der løber over i Ågade, ligger
Bispeengbuen, som er et stykke statsvej midt i København.
Bispeengbuen er en del af planlægningen fra 1950’erne af et
højklasset vejnet i og omkring København. Bispeengbuen indgår
som en forlængelse af Hillerødmotorvejen og udgør dermed en
vigtig vejforbindelse for trafikken mellem Københavnsområdet
og Nordsjælland.
Bispeengbuen tjener i dag egentlig sit trafikale formål på
tilfredsstillende vis. Men vi må nok erkende, at havde man haft
lignende planer om vejudbygninger i dag, så havde resultatet set
anderledes ud.
Torsdag den 25. oktober 2018 havde jeg derfor et møde med
teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen fra
Københavns Kommune samt 1. viceborgmester Jan E.
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd 8/11-18 om trafikudviklingen som følge af regeringens planer om en ny ø ud for København (Lynetteholmen), til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 6 af 6
Jørgensen fra Frederiksbergs Kommune om Bispeengbuens
fremtid.
Mødet kom i stand som følge af kommunernes ønske om at rive
buen ned og lægge vejen ned i en tunnel, så området kan
forskønnes.
Jeg mener ikke, at staten skal stå i vejen for det kommunale
ønske om at undersøge en tunnelløsning og udvikle området,
hvor Bispeengbuen i dag ligger.
Jeg vil derfor søge en bred politisk opbakning blandt
Folketingets partier til, at de to kommuner får tilsagn om at
kunne overtage vejen, hvis de ønsker at gå videre med projektet.
En eventuel overdragelse af vejen fra staten til kommunen vil i
givet fald ske efter de sædvanlige principper, hvor kommunerne
får et økonomisk bidrag, der modsvarer de sparede udgifter for
staten.
Det konkrete indhold for hele overdragelsesaftalen med
kommunerne vil til den tid skulle forhandles.
Tak for ordet.