TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om en redegørelse på baggrund af regeringens udspil "Nemmere kollektiv trafik" fra september 2018, til transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt

MINISTEREN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

19. december 2018

2018-6033

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 8. november 2018 stillet

mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF).

Spørgsmål nr.76:

Ministeren bedes redegøre for følgende for så vidt angår regeringens udspil

”Nemmere kollektiv trafik” fra september 2018.

–

Hvordan vil ministeren sikre sig, at alle fjernbusoperatørerne benytter sig af

den korrekte overenskomst, når operatørernes chauffører både kan køre turist-

og rutefart?

–

Vil ministeren samarbejde med arbejdsmarkedets parter for at sikre, at

chaufførerne på danske ruter følger den danske overenskomst for løn- og ar-

bejdsvilkår?

–

Vil ministeren stille krav til, at alle operatørerne af fjernbuslinjer og i den

kollektive trafik kan dokumentere korrekt brug af overenskomsten medarbej-

der for medarbejder?

- Vil ministeren redegøre for konsekvenserne for pendlernes rejsemønstre i

forhold til ændring af afstandskravet, idet disse ikke er belyst i analysen fra

Incentive?

–

Vil ministeren redegøre for, hvad der ligger til grund for regeringens hold-

ningsskift i lyset af, at det af et grund- og nærhedsnotat fra Transport-, Byg-

nings- og Boligministeriet i december 2017 om EU-Kommissionens forslag til

liberalisering af fjernbusmarkedet, jf. TRU alm. del - bilag 101 (folketingsåret

2017-18), fremgår, at en liberalisering vil få væsentlige negative konsekvenser

for trafikbetjeningen udenfor de større byområder?

Svar:

Det følger af buskørselsloven, at danske busvognmænd, der udfører erhvervs-

mæssig personbefordring med dansk indregistreret motorkøretøj, skal have en

tilladelse. Kravet gælder al erhvervsmæssig personbefordring, uanset kørsels-

type.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om en redegørelse på baggrund af regeringens udspil "Nemmere kollektiv trafik" fra september 2018, til transport-, bygnings- og boligministeren

En lang række forhold skal være opfyldt for at få udstedt en tilladelse, herunder

at indehaveren af tilladelsen skal følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvil-

kår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster.

Det følger endvidere af buskørselsloven, at overenskomstparterne høres til

vurdering af, om tilladelsesindehaveren overholder overenskomstkravet.

I sager, hvor en af overenskomstparterne eller begge overenskomstparter udta-

ler, at bestemmelserne om løn- og arbejdsvilkår for chauffører i de pågældende

kollektive overenskomster ikke er fulgt, høres overenskomstnævnet, der er

nedsat i medfør af godskørselsloven.

Færdselsstyrelsen fører som udstedende myndighed tilsyn med, at virksomhe-

der, som har fået udstedt bustilladelser, overholder betingelserne for oprethol-

delsen af tilladelserne.

Der er i den forbindelse hjemmel i buskørselsloven til, at Færdselsstyrelsen kan

give påbud til busvirksomheder om at indsende dokumentation for, at virk-

somheden følger de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der

findes i de pågældende kollektive overenskomster. Det følger endvidere af lo-

ven, at der kan pålægges ugentlige tvangsbøder til den, der undlader at indsen-

de dokumentation efter påbud.

Herudover kan Færdselsstyrelsen indlede en undersøgelse af, om overens-

komstkravet er opfyldt, når der opstår formodning herom på baggrund af kon-

krete henvendelser fra f.eks. overenskomstparterne. Det bemærkes, at Færd-

selsstyrelsen ikke modtager mange henvendelser vedr. overenskomster på bus-

området.

Færdselsstyrelsen kan tilbagekalde en tilladelse, hvis indehaveren ikke længere

antages at opfylde kravet til god skik inden for branchen som følge af, at ved-

kommende i forbindelse med udførelse af erhvervet groft eller gentagne gange

har overtrådt bestemmelsen om, at en tilladelsesindehaver skal følge de be-

stemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende

kollektive overenskomster.

Det er min vurdering, at der, for så vidt angår danske busvognmænd, er det

tilstrækkelige regelsæt til at sikre dansk overenskomst.

For så vidt angår lønforhold for arbejdstagere ansat i udenlandske virksomhe-

der, er det i Danmark således, at det er op til arbejdsmarkedets parter at indgå

kollektive overenskomster med de udenlandske virksomheder for at sikre dan-

ske lønvilkår, jf. den danske arbejdsmarkedsmodel. Det gælder også på busom-

rådet.

Side 2/5

En eventuel ændring af dette grundlæggende princip på det danske arbejds-

marked skal udspringe af et ønske fra arbejdsmarkedets parter. I forlængelse

heraf kan jeg oplyse, at regeringen har nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse

af relevante arbejdsgiverorganisationer og faglige organisationer på vejtrans-

portområdet, der bl.a. skal se på udfordringer med løn- og arbejdsvilkår for

udenlandske chauffører på det danske arbejdsmarked.

For så vidt angår spørgerens henvisning til udspillets betydning for pendlernes

rejsemønstre, har jeg bedt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om et svarbidrag. I

styrelsens svarbidrag henvises til en analyserapport, som er udarbejdet af kon-

sulenthuset Incentive for

bl.a. at anslå de økonomiske og passagermæssige

effekter af henholdsvis Kommissionens forslag og andre mulige ændringer af

afstandskravet til fjernbusser.

Styrelsen oplyser i den forbindelse følgende, som

jeg vil henholde mig til:

Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering, at den foreslåede æn-

dring af afstandskravet for fjernbusser vil få marginale konsekvenser for

pendlernes rejsemønstre.

Den gennemsnitlige pendlingsafstand i Danmark var ifølge Danmarks Stati-

stiks opgørelser over pendling: 21,5 km. De fleste pendler således over kortere

afstande end 75 km, hvor det efter den foreslåede ændring fortsat ikke vil væ-

re muligt at køre med fjernbus.

Den foreslåede ændring af afstandskravet vil muliggøre, at en række nye re-

lationer som eksempelvis Herning-Aarhus, Aalborg-Aarhus, Næstved-

København, Kalundborg-København og Slagelse-København kan betjenes

med fjernbusser. Hvis der etableres fjernbusruter på disse relationer, kan der

ske en overflytning af pendlere fra tog og bil til fjernbus.

Det fremgår dog af konsulenthusets Incentives analyse

, at pendlere udgør en

meget lille andel af de nuværende fjernbuspassagerer. 2 % af fjernbuspassa-

gererne pendler til arbejde, og 3 % af fjernbuspassagererne pendler til ud-

dannelse. Den lille pendlerandel hænger sammen med, at der er relativt få

pendlere på de relationer, som betjenes med fjernbusser i dag. Men det hæn-

ger også sammen med, at fjernbusser typisk har længere rejsetid og lavere

frekvenser end fx tog, og at der findes billetprodukter med betydelige rabatter

til pendlere i den øvrige kollektive trafik, som desuden giver rejsehjemmel til

tilbringertrafik

–

lokalbusser, S-tog mv. Det er Styrelsens vurdering, at disse

forhold generelt også vil gøre sig gældende på de nye relationer som muliggø-

res, hvorfor der også her må forventes en meget lille pendlerandel i fjernbus-

serne på de nye relationer.

Regeringen modtog Kommissionens ændringsforslag den 16. november 2017.

Side 3/5

Liberalisering af fjernbusser, 24. april 2018, udarbejdet for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Kommissionens ønsker med ændringen af forordningen at fremme det indre

marked for buskørsel i EU ved at liberalisere de nationale busmarkeder, såle-

des at de udenlandske transportvirksomheder får lettere adgang hertil.

Kommissionens ændringsforslag afviger fra udspillet

Nemmere kollektiv trafik,

idet Kommissionens ændringsforslag vurderes at være mere omfattende.

Med ministerens udspil om

Nemmere kollektiv trafik

foreslås en opblødning af

afstandskravet i forhold til rejsens længde samtidig med, at fjernbussernes kør-

selsfrekvens opjusteres markant. Det vil fortsat være et krav, at fjernbusserne

skal køre i en periode på seks måneder.

Kommissionen foreslår, at der

fastlægges en procedure for udstedelse af

tilladelse til national (og international) personbefordring, der differentierer

mellem rutekørsel over og under 100 km i luftlinje fra begyndelses- til

endestation.

Kommissionen foreslår bl.a. konkret, at det nationale marked for

busrejser på over 100 km liberaliseres fuldstændigt. Kommissionen foreslår

samtidig, at medlemsstaterne stadig skal kunne tage hensyn til den offentlige

servicetrafik på rejser, som er mindre end 100 km, men at Kommissionen gen-

nem delegerede retsakter skal tillægges kompetencen til at fastsætte de nærme-

re kriterier for, hvornår afslag kan meddeles.

Det fremstår med andre ord ikke på nuværende tidspunkt klart, hvordan

Kommissionens forslag reelt skal gælde i Danmark, herunder hvordan hensy-

net til den offentlige servicetrafik skal håndteres.

De opstillede krav i ministe-

rens udspil om

Nemmere kollektiv trafik

fastlægger derimod rammerne for

fjernbuskørsel tydeligt, hvilket vurderes som en væsentlig og afgørende forskel

i forhold til Kommissionens forslag.

De opstillede krav i ministerens udspil er fastlagt for, at sikre, at borgere fortsat

kunne regne med, at en fjernbusrute betjenes og opretholdes i en vis periode,

og ikke kan lukke fra den ene dag til den anden, hvilket der reelt ikke, på nuvæ-

rende tidspunkt, vil være mulighed for med Kommissionens forslag. Med mini-

sterens udspil fastholdes samtidig de regionale trafikselskabers mulighed for at

skabe en sammenhængende betjening, herunder med sammenhængende køre-

planer og trafikinformation.

Der er på den baggrund ikke tale om et holdningsskift fra regeringens side, som

spørgeren anfører, idet det bemærkes, at man skal være påpasselig med at

sammenligne indholdet og virkemidlerne i Kommissionens forslag med udspil-

let

Nemmere kollektiv trafik.

Det er i øvrigt regeringens holdning, at medlemsstaterne bedre er i stand til at

regulere rammerne for nationale busrejser, herunder at afveje fordele ved en

liberalisering overfor hensynet til et lokalt og regionalt rutenetværk samt tra-

fikselskabernes økonomiske rammevilkår, da medlemsstaterne har bedre ind-

Side 4/5

sigt i lokale og regionale forhold. Samtidig kan medlemsstaterne også bedre og

hurtigere reagere over for uhensigtsmæssige lokale og regionale forhold ved at

justere de lovgivningsmæssige rammer, end hvad der kan opnås på EU-plan.

Side 5/5

Med

venlig

hilsen

Ole Birk Olesen