Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
27. november 2018
2018-6003
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 7. november 2018 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 73:
”Vil ministeren redegøre for, hvorledes handicaptilgængelighed er sikret i
forbindelse med kontrakten med Bornholmslinjen? Ministeren bedes herunder
redegøre for, hvordan det i kontrakten er sikret, at Bornholmslinjens
passagerservice ikke diskriminerer personer med handicap i forbindelse med
eksempelvis booking og ombooking af billetter, check in m.v.”
Svar:
I kontrakten mellem Molslinjen og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
om færgebetjeningen af Bornholm fremgår en række forpligtelser for Molslin-
jen til at sikre en høj grad af fysisk handicaptilgængelighed samt gode vilkår for
passagerer med handicap.
Helt overordnet forpligter kontraktens pkt. 9 således Molslinjen til at opfylde
”samtlige
gældende krav, regler, myndighedsforskrifter m.v., herunder såvel
danske som svenske bestemmelser samt relevante internationale bestemmel-
ser”,
og Molslinjen ”er
forpligtet til løbende at holde sig orienteret om be-
stemmelser af relevans for opfyldelsen af ydelsen såvel i internationale kon-
ventioner, EU-lovgivning, dansk og svensk lovgivning”,
hvilket ligeledes om-
handler tilgængelighed for og ligebehandling af personer med handicap. Hertil
kommer en række kontraktbestemmelser specifikt om tilgængelighed for og
kundeservice rettet mod passagerer med handicap.
Således fremgår følgende af pkt. 5.2.7-5.2.8 i kontraktens ydelsesspecifikation
om henholdsvis adgangsforhold og elevatorer:
”5.2.7
Adgangsforhold
Samtlige færger skal være indrettet med adgangsforhold, der muliggør om-
bordstigning med kørestol, barnevogn og lignende både for landgangs- og
vogndækspassagerer.