Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2012226_0001.png
Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
[email protected]
Kirsten Normann Andersen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 2. november 2018 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 64 (alm. del), som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 64:
”Beskæftigelsesministeren
redegjorde i sit svar på SOU alm. del spm. 611
(folketingsåret 2017-18) for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for boligstøtte
fra 2016 til 2017. Vil ministeren redegøre for henholdsvis den hurtigste og
langsomste sagsbehandlingstid for boligstøtte i samme periode?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Udbetaling Danmark.
Jeg har anmodet Udbetaling Danmark om at opgøre de 20 pct. langsomste og de 20
pct. hurtigste sager. Der er tale om en gennemsnitlig opgørelse for de 20 pct. hen-
holdsvis hurtigste og langsomste sager, hvorfor der vil være sager, der afgøres hen-
holdsvis hurtigere og langsommere end de angivne gennemsnit. Til brug for vurde-
ring af udviklingen i sagsbehandlingstiden er denne metode mere hensigtsmæssig,
end oplysninger om lige præcis den konkrete sag, som sagsbehandles hhv. hur-
tigst/langsomst.
Udbetaling Danmark har med udgangspunkt i denne definition redegjort for sags-
behandlingstiden i de hurtigste og de langsomste sagsbehandlinger for boligstøtte i
perioden 2016-2017. Opgørelsen er vedlagt som bilag 1.
Sagsbehandlingstiden, der er opgjort som perioden fra ansøgning til afgørelse, af-
spejler både den tid, der går med sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark og den
tid, som borgeren anvender til at besvare eventuelt supplerende spørgsmål eller
indsende yderligere dokumentation, der er nødvendig for at kunne træffe afgørelse
i sagen.
6. februar 2019
J.nr.
18/16729
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om, hvad den henholdsvis hurtigste og langsomste sagsbehandlingstid for boligstøtte i periode fra 2016 til 2017 var, til beskæftigelsesministeren
Det fremgår af bilag 1, at de 20 pct. hurtigste boligstøttesager i 2016 havde en
sagsbehandlingstid på 5 uger i gennemsnit, mens de i 2017 havde en sagsbehand-
lingstid på 2 uger i gennemsnit. Udbetaling Danmark har desuden oplyst, at de 20
pct. langsomste boligstøttesager i 2016 havde en gennemsnitlig sagsbehandlingstid
på 22 uger, mens de i 2017 havde en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 18 uger.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2