Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
9. oktober 2018
2018 - 5206
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 3. oktober 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget Thomas Jensen (S).
Spørgsmål nr. 6:
Ministeren bedes redegøre for, om trafiktællinger generelt skal fremskrives 10
år, eller om der er forskel på, hvad kommuner og Vejdirektoratet skal?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som har oplyst følgende:
”Det antages i det følgende, at spørgsmålet er relateret til trafikgrundlaget for
samfundsøkonomiske vurderinger af infrastrukturprojekter.
Til brug for samfundsøkonomiske vurderinger af infrastrukturprojekter, bereg-
nes de trafikale effekter via trafikmodeller som regel for det forventede åb-
ningsår, samt for et senere år. Trafiktællinger indgår i den sammenhæng til at
kvalificere trafikmodellernes trafikniveauer i analyseåret (f.eks. 2017-tællinger
for analyser foretaget i 2018). Trafikniveauet i trafikmodellerne fremskrives
derefter til hhv. det forventede åbningsår (f.eks. 2030), og til et senere år.
Der er ingen regler for, hvor lang tid efter åbningen der beregnes effekter. I
Vejdirektoratet er der praksis for at fremskrive trafikken og derefter beregne
effekter frem til 10 år efter den forventede åbning (f.eks. 2040). Der kan afviges
fra denne praksis i konkrete tilfælde.
Når trafikken ikke fremskrives længere, selv om projekterne ofte har en kalku-
lationsperiode på 50 år efter åbning, skyldes det dels, at det er vanskeligt at
anvende trafikmodellerne for perioder langt ude i fremtiden. Og dels et forsig-
tighedshensyn, dvs. for at undgå noget af usikkerheden knyttet til beregning af
effekter langt ude i fremtiden. ”