Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2054902_0001.png
TALEMANUSKRIPT
Side 1 af 15
Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål AI i
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget (TRU) torsdag
d. 2. maj 2019 kl. 10.45
Samråds-
spørgsmål AI
Hvordan vil ministeren sikre, at op mod
900 danske piloter ikke mister deres
flycertifikat og som følge heraf risikerer
ikke at måtte flyve midt i den travle
sommerferieperiode pga. af sagen om
svindel med lægestempler på
styrelseslægens klinik, og hvad er
ministerens holdning til et hurtigt
arbejdende udvalg til at kulegrave
sagen om luftfartslægen, der er bortvist
for mistanke om svindel og
embedsmisbrug?
Indledende
bemærkning
Tak for spørgsmålet.
Der er her tale om en helt særlig og
uhørt situation. Som sagen står nu, ser
det ud til, at den styrelseslæge som var
ansat af Trafik-, Bygge- og
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 580: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 2/5-19 om danske piloters flycertifikater i forbindelse med sagen om styrelseslægen og udstedelse af helbredsbeviser, til transport-, bygnings- og boligministeren
2054902_0002.png
Side 2 af 15
Boligstyrelsen, har misbrugt sit
offentlige embede til egen personlig
vinding, og har i denne proces bedraget
private flyvelæger, piloter og Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen.
Styrelseslægen er blevet afskediget, og
lægens privatklinik
Doctors.dk
er
blevet lukket. Styrelseslægen og
klinikken er ligeledes blevet anmeldt til
politiet. Der er dog fortsat meget der skal
afklares, før vi igen kan få sat orden i
tingene og genskabt tilliden til
forvaltningens afgørelser.
Som resultat af styrelseslægens og
Doctors.dk’s formodede handlinger, står
vi nu blandt andet over for en stor
udfordring med piloternes
helbredsbeviser, hvor op til 900 piloter
og flyveledere står med tvivlsomme
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 580: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 2/5-19 om danske piloters flycertifikater i forbindelse med sagen om styrelseslægen og udstedelse af helbredsbeviser, til transport-, bygnings- og boligministeren
2054902_0003.png
Side 3 af 15
helbredsundersøgelser. Vi er
beklageligvis nødt til at bede piloterne
om at få foretaget en ny
helbredsundersøgelse, så vi kan være
sikre på at flysikkerheden er i orden.
Det er under al kritik, at piloterne, som
resultat af Doctors.dk’s handlinger,
skal
forny deres helbredsbeviser tidligere end
forventet. Det er også blevet klart, at
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har
udført et mangelfuldt tilsyn.
Styrelseslægen er blevet fyret og
politianmeldt, og den luftfartslæge i
styrelsen, som skulle have ført tilsyn
med Doctors.dk, sagde op, da
vedkommende blev orienteret om
afskedigelsen af styrelseslægen og
lukningen af Doctors.dk. Denne læge er
også politianmeldt af Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen.
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 580: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 2/5-19 om danske piloters flycertifikater i forbindelse med sagen om styrelseslægen og udstedelse af helbredsbeviser, til transport-, bygnings- og boligministeren
2054902_0004.png
Side 4 af 15
Jeg forstår godt, at piloterne er
utilfredse i denne helt særlige sag, men
af hensyn til flysikkerheden er det
desværre nødvendigt, at piloter og
flyveledere med en helbredsattest fra
Doctors.dk bliver indkaldt til nye
helbredsundersøgelser.
Nye
helbredsundersøg
elser
Det er naturligvis klart, at når man
pludselig beder 900 piloter og
flyveledere om at få foretaget en ny
helbredsundersøgelse, så vil der opstå et
pres på de tilgængelige flyvelæger i
Danmark.
Jeg er blevet bekendt med, at de
involverede piloter og flyveledere kan
have svært ved at få tid til en ny
undersøgelse hos en flyvelæge, og det
antyder, at der muligvis ikke er
tilstrækkelig med kapacitet i Danmark til
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 580: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 2/5-19 om danske piloters flycertifikater i forbindelse med sagen om styrelseslægen og udstedelse af helbredsbeviser, til transport-, bygnings- og boligministeren
2054902_0005.png
Side 5 af 15
at få håndteret den store en mængde af
nye helbredsundersøgelser.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har
opfordret de danske flyvelæger til at øge
deres kapacitet, f.eks. ved at udføre flere
undersøgelser per dag, eller holde åbent
på flere dage end normalt.
På baggrund af tilbagemeldingerne fra
lægerne er det styrelsens vurdering, at
kapaciteten er øget væsentligt. Styrelsen
har oplysninger om, at der særligt i
Jylland er ledig kapacitet.
Men det kan ikke udelukkes, at nogle af
de danske piloter bliver nødt til at få
foretaget deres helbredsundersøgelse
ved en certificeret flyvelæge uden for
Danmark, eksempelvis i Sverige, Norge
eller Tyskland.
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 580: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 2/5-19 om danske piloters flycertifikater i forbindelse med sagen om styrelseslægen og udstedelse af helbredsbeviser, til transport-, bygnings- og boligministeren
2054902_0006.png
Side 6 af 15
Styrelsen har således været i kontakt
med flyvemedicinske klinikker i Malmø
og Helsingborg, der oplyser, at de har
ledig kapacitet.
Jeg har bedt Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen om at sikre, at de
involverede piloter og flyveledere får den
rette information om certificerede
flyvelæger i for eksempel Sverige, Norge
og Tyskland, så de lettere kan navigere i
systemet.
Jeg vil også opfordre
luftfartsselskaberne og Pilotforeningen
til at bistå denne proces og hjælpe med
at videreformidle informationen til deres
ansatte og medlemmer, så vi er sikre på
at alle involverede piloter bliver
orienteret.
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 580: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 2/5-19 om danske piloters flycertifikater i forbindelse med sagen om styrelseslægen og udstedelse af helbredsbeviser, til transport-, bygnings- og boligministeren
2054902_0007.png
Side 7 af 15
Foruden at sikre, at piloterne og
flyvelederne kan få tid til en ny
helbredsundersøgelse, er der naturligvis
også behov for, at se nærmere på de
økonomiske omstændigheder.
Så vidt jeg har forstået, kan en
førstegangs helbredsundersøgelse koste
op imod 8.000 kr. Det er mange penge,
og særligt mange penge, når man tænker
på, at de involverede piloter og
flyveledere allerede har betalt for deres
helbredsundersøgelse en gang ved
Doctors.dk.
Jeg synes ikke det er rimeligt at forvente,
at de piloter og flyveledere som er
kommet i klemme, skal betale for endnu
en helbredsundersøgelse.
Det er derfor min holdning, at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen skal hjælpe
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 580: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 2/5-19 om danske piloters flycertifikater i forbindelse med sagen om styrelseslægen og udstedelse af helbredsbeviser, til transport-, bygnings- og boligministeren
2054902_0008.png
Side 8 af 15
piloterne med at dække udgifterne til
nye helbredsundersøgelser.
Jeg vil derfor søge bevillingsmæssig
hjemmel til, at de involverede piloter og
flyveledere får refunderet deres
merudgifter til nye
helbredsundersøgelser
både hvis de får
lægetjekket foretaget i Danmark eller
ved en EU-certificeret flyvelæge uden for
Danmark.
Der er dog forskel på hvor hårdt den
enkelte pilot og flyveleder er blevet ramt
af denne helt særlige situation. I nogle
tilfælde er der måske tale om, at en pilot
alligevel snart ville skulle have foretaget
sin helbredsundersøgelse, fordi
vedkommendes nuværende
helbredsbevis udløber om kort tid.
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 580: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 2/5-19 om danske piloters flycertifikater i forbindelse med sagen om styrelseslægen og udstedelse af helbredsbeviser, til transport-, bygnings- og boligministeren
2054902_0009.png
Side 9 af 15
Modsat er der nogle piloter som har fået
foretaget deres helbredsundersøgelse for
ganske nylig, og som nu allerede tvinges
til at skulle betale for en ny.
De involverede piloter og flyveledere vil
derfor blive kompenseret efter en
proportionel model, hvor de piloter og
flyveledere der har fået foretaget deres
helbredsundersøgelse for ganske nylig,
vil blive kompenseret med en større
andel af udgifterne til
helbredsundersøgelsen, end de piloter
og flyveledere, hvis helbredsbevis
alligevel er tæt på at løbe ud.
For pilotelever kan det vise sig, at være
et særligt stort problem, hvis eleven ikke
kan bestå en ny helbredsundersøgelse.
Jeg tænker her på de berørte pilotelever,
som ved at påbegynde deres uddannelse
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 580: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 2/5-19 om danske piloters flycertifikater i forbindelse med sagen om styrelseslægen og udstedelse af helbredsbeviser, til transport-, bygnings- og boligministeren
2054902_0010.png
Side 10 af 15
kan have afholdt udgifter på flere
hundrede tusinde kroner.
Pilotelever skal bestå en flyvemedicinsk
helbredsundersøgelse for at kunne
påbegynde pilotuddannelsen. Såfremt
det viser sig, at en pilotelev har
påbegyndt sin uddannelse, på baggrund
af en nu ugyldig helbredsundersøgelse
ved Doctors.dk, kan den enkelte
pilotelev ende med at have en væsentlig
gæld til en uddannelse, som piloteleven
ikke har mulighed for at gennemføre.
Det mener jeg ikke er rimeligt, da
piloteleverne har påbegyndt deres
uddannelse i god tro om, at de har det
fornødne helbred til at blive pilot.
Jeg mener derfor, at Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen også må dække
pilotelevens udgifter til uddannelse,
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 580: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 2/5-19 om danske piloters flycertifikater i forbindelse med sagen om styrelseslægen og udstedelse af helbredsbeviser, til transport-, bygnings- og boligministeren
2054902_0011.png
Side 11 af 15
såfremt det viser sig, at der skulle være
tilfælde, hvor en pilotelev ikke kan bestå
den nye helbredsundersøgelse.
Jeg vil opfordre alle pilotelever, der har
fået foretaget en helbredsundersøgelse
ved Doctors.dk til hurtigst muligt, at få
foretaget en ny undersøgelse, så vi kan få
fjernet den usikkerhed.
De praktiske detaljer for, hvordan
piloterne og flyvelederne får udbetalt
deres kompensation, er mit ministerium
i gang med at se på. Det vil sandsynligvis
skulle organiseres som en
refusionsordning, hvor de pågældende
vil skulle søge refusion af de afholdte
merudgifter mod indsendelse af
dokumentation.
Det vil være nødvendigt at forelægge et
aktstykke herom for Folketingets
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 580: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 2/5-19 om danske piloters flycertifikater i forbindelse med sagen om styrelseslægen og udstedelse af helbredsbeviser, til transport-, bygnings- og boligministeren
2054902_0012.png
Side 12 af 15
Finansudvalg. Jeg håber, at der kan
opnås bred enighed om sagen i
Finansudvalget.
Jeg vil opfordre alle involverede piloter
og flyveledere til at holde øje med Trafik-
, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside.
Ekstern
undersøgelse
Den anden del af arbejdet med sagen om
styrelseslægen er naturligvis at få
kulegravet omstændighederne i Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen, så vi får
genoprettet tilliden til forvaltningen.
Som jeg tidligere har oplyst, har jeg
nedsat en task force, der nærmere skal
undersøge forholdene på det
flyvemedicinske område i styrelsen.
Task forcen er i gang med arbejdet, men
det har kunnet konstateres, at det
materiale, der skal undersøges for at
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 580: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 2/5-19 om danske piloters flycertifikater i forbindelse med sagen om styrelseslægen og udstedelse af helbredsbeviser, til transport-, bygnings- og boligministeren
2054902_0013.png
Side 13 af 15
komme til bunds i sagen, er væsentligt
mere omfangsrigt end først antaget. Der
går derfor nogle uger, før ministeriet kan
udtale sig om sagen.
Jeg formoder, at Hr. Jan Erik Messmann
med spørgsmålet om ”et
hurtigt
arbejdende udvalg”
hentyder til
at der
også kan igangsættes en ekstern
undersøgelse af sagen.
Som jeg også tidligere har oplyst, vil jeg
ikke afvise, at der også skal laves en
ekstern undersøgelse, og jeg er åben over
for at drøfte det med Folketingets
partier.
Jeg synes dog, at vi bør afvente resultatet
af task forcens arbejde, før vi
igangsætter en ekstern undersøgelse.
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 580: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 2/5-19 om danske piloters flycertifikater i forbindelse med sagen om styrelseslægen og udstedelse af helbredsbeviser, til transport-, bygnings- og boligministeren
2054902_0014.png
Side 14 af 15
Det har som nævnt vist sig, at sagen og
materialet er mere omfangsrigt, end vi
først have forestillet os, og der kommer
derfor konstant nye mulige forhold frem,
som er værd at se nærmere på. Det kan
på nuværende tidspunkt være svært at
blive helt konkret på, hvad en sådan
ekstern undersøgelse skal omfatte.
Og under alle omstændigheder er jeg
overbevist om, at en ekstern
undersøgelse ikke vil være lige så hurtigt
arbejdende, som den task force jeg har
nedsat.
Jeg vil derfor foreslå, at når vi har et
større overblik over forholdene på det
flyvemedicinske område i Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen, kan vi tage en
drøftelse af, om vi skal igangsætte en
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 580: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 2/5-19 om danske piloters flycertifikater i forbindelse med sagen om styrelseslægen og udstedelse af helbredsbeviser, til transport-, bygnings- og boligministeren
2054902_0015.png
Side 15 af 15
ekstern undersøgelse, og hvad den i så
fald skal omfatte.
Afrunding
Tak for ordet.