Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1970762_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
19. november 2018
2018-5783
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 30. oktober 2018 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Morten Bødskov (S).
Spørgsmål nr. 57:
Vil ministeren redegøre for regeringens planer for at dæmpe trafikstøjbelast-
ningen fra de statslige motorveje på boligområderne omkring Ørnekærgård i
Ishøj Kommune?
Svar:
Boligområderne omkring Ørnekærgård i Ishøj Kommune er i Vejdirektoratets
støjhandlingsplan 2018-2023 under ét registreret som særligt støjbelastede,
hvilket vil sige, at mindst én bolig er støjbelastet over 65 dB.
Ifølge støjhandlingsplanen indgår området dog ikke i Vejdirektoratets videre
undersøgelser om prioritering af eventuelt fremtidige midler til støjafskærm-
ninger, da Ishøj Kommune selv planlægger at forhøje den eksisterende støjvold
på strækningen. Med henvisning til mit svar på spørgsmål 60 (TRU alm. del)
har Vejdirektoratet tidligere bidraget med indledende undersøgelser af mulig-
hederne for at optimere og forhøje de eksisterende støjvolde.
Endvidere kan det oplyses, at der i 2015-2016 blev udlagt støjdæmpende asfalt
på Køge Bugt Motorvejen igennem Ishøj Kommune. Vejdirektoratet vurderer
på den baggrund, at støjen er reduceret med ca. 2 dB.
Muligheden for at beslutte nye infrastrukturinvesteringer er til og med 2020 er
udfordret af, at de allerede besluttede og planlagte infrastrukturinvesteringer
har oversteget det finansierede niveau. Det betyder konkret, at vi aktuelt kun
kan igangsætte nye infrastrukturprojekter, hvis de er finansieret særskilt. Fra
2021 vil der igen være råderum til, at man kan overveje nye investeringer.
I det fremadrettede perspektiv er det Regeringens holdning, at vi på transport-
området særligt bør investere i vores vejinfrastruktur. Som også statsministe-
ren har givet udtryk for skal vi
når vi kommer nogle måneder frem
lave en
ny investeringsplan. I den forbindelse er det i sagens natur relevant at inddrage
støjreducerende projekter.
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 57: MFU spm. om en redegørelse for regeringens planer for at dæmpe trafikstøjbelastningen fra de statslige motorveje på boligområderne omkring Ørnekærgård i Ishøj Kommune, til transport-, bygnings- og boligministeren
1970762_0002.png
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Ole Birk Olesen