Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2051173_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
29. april 2019
2019-2301
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 10.april 2019 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Mattias Tesfaye (S).
Spørgsmål nr. 547:
Vil ministeren redegøre for, hvilke foranstaltninger regeringen agter at tage i
form af at sikre vandindvindingsområder og begrænse støj og CO2-forurening i
forbindelse med etableringen af den sydlige Ring 5 fra Køge til Frederiks-
sundsvej?
Svar:
Jeg har bedt Vejdirektoratet om at bidrage til at besvare spørgsmålet. Vejdirek-
toratet oplyser følgende:
”I
den igangsatte forundersøgelse af en sydlig Ring 5 vil der blive foretaget en
overordnet vurdering af konsekvenser for bl.a. plan- og miljøforhold.
Såfremt der er særlige drikkevandsinteresser i området, vil der i skitseprojektet
for en motorvej blive indarbejdet såkaldt kantopsamling, hvor alt vejvand bli-
ver opsamlet i et lukket afvandingssystem. Heri indgår at vejvand afledes til
regnvandsbassiner, hvor eventuelt forurenede stoffer opsamles før vand udle-
des til recipienter. Ved denne metode undgås påvirkning af grundvand fra veja-
realet.
I miljøvurderingen af forslagene vil det på overordnet niveau blive vurderet
hvilke støjmæssige konsekvenser en sydlig Ring 5 fra Køge til Frederiks-
sundsvej vil have. Heri vil indgå en vurdering af støjbelastningen fra en evt.
sydlig Ring 5 og forslag til støjafskærmning. Det er først i forbindelse med en
senere VVM-undersøgelse, at der vil blive foretaget egentlige støjberegninger
og vurderinger af støjreducerende effekt af konkrete forslag til støjafskærmnin-
ger. I forbindelse med trafikmodelberegningerne vil CO2-udledningen fra en
sydlig Ring 5, samt fra aflastningen på andre veje, blive opgjort.”
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen