Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
29. april 2019
2019-2269
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 9. april 2019 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 541:
Taksationskommissionerne på både de kommunale og statslige område
samt Overtaksationskommissionerne har lange sagsbehandlingstider. Hvilke
overvejelser gør ministeren sig om at nedbringe sagsbehandlingstiderne i
forbindelse med en revision af ekspropriations- og taksationssystemet?
Herunder bedes ministeren vurdere sammensætning, organisering,
aflønning m.v. af kommissionerne. Ministeren bedes om nødvendigt
indhente bidrag fra andre relevante ministerier.
Svar:
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet fik i marts måned et mandat fra re-
geringen til at påbegynde det lovforberedende arbejde vedrørende et kommen-
de lovforslag om revision af det kommunale ekspropriations- og taksationssy-
stem, som derfor lige nu er i den helt indledende fase af skriveprocessen. Der er
tale om et ganske omfattende lovforberedende arbejde, hvor overvejelser om
nedbringning af sagsbehandlingstider vil indgå, herunder ved samling af klage-
sagsbehandlingen af både ekspropriations- og taksationsager i et nyt Klage-
nævn for ekspropriation og taksation.
På det nuværende indledende stadie af skriveprocessen kan jeg dog ikke kom-
me sammensætningen m.m. af det nye nævn nærmere.
Med venlig hilsen
Ole Birk Olesen