Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
29. april 2019
2019 - 2080
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 1. april 2019 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet af ikkemedlem af udvalget (MFU) Malte Larsen (S).
Spørgsmål nr. 512:
Hvilke bemærkninger har ministeren i forlængelse af sit svar på TRU alm. del
spørgsmål 328 til prisen på den nye jernbanebro ved Viborgvej i Randers?
Svar:
Det er generelt meget dyrt at anlægge, forny og vedligeholde jernbaneinfra-
struktur. Det er for eksempel cirka ti gange så dyrt at vedligeholde jernbanerne
som at vedligeholde vejene set i forhold til den transport, der foregår på hen-
holdsvis bane og vej. På de statslige jernbaner koster brugen af infrastrukturen
21 øre for at transportere én person én kilometer. Den tilsvarende pris for
transporten på statsvejene er 2 øre.
Hvis jernbanen fremadrettet skal være et konkurrencedygtigt transporttilbud,
skal omkostningerne derfor ned. Det er der stor fokus på, og arbejdes der lø-
bende med.
Et aktuelt eksempel er, at der, som udløber af Aftale af 12. marts 2019 om et
sammenhængende Danmark
–
Investeringsplan 2030 mellem regeringen og
Dansk Folkeparti, igangsættes en analyse, som vil have fokus på at afdække
fornyelses- og vedligeholdelsesbehovet frem mod 2030 og forbedre grundlaget
for styring og prioritering og muligheden for effektiviseringer.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen