Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2040511_0001.png
MINISTEREN
Borgmester Lars Krarup
Borgmester H.C. Østerby
Borgmester Hans Østergaard
Borgmester Ib Lauritsen
Borgmester Erik Flyvholm
Borgmester Niels Viggo Lynghøj
Dato
J. nr.
4. april 2019
2019-1966
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Kære borgmestre
Tak for jeres henvendelse i forbindelse med regeringens og Dansk Folkepartis
Aftale af 12. marts 2019 om et sammenhængende Danmark
Investerings-
plan 2030.
Investeringsplan 2030 er en sammenhængende og langsigtet plan for de stats-
lige infrastrukturinvesteringer i perioden 2021-2030. Aftalen indebærer såle-
des, at vi opgraderer selve rygraden af vores transportsystem, etablerer ny in-
frastruktur og sikrer god regional opkobling på tværs af det danske landkort.
Det gælder ikke mindst i det midt- og vestjyske, som får et markant løft af in-
frastrukturen med investeringsplanen.
Der er således i Investeringsplan 2030 prioriteret en række store vejprojekter,
som giver betydelige forbedringer for jeres område. Det drejer sig blandt andet
om ombygning af de resterende motortrafikvejsstrækninger omkring Herning
til motorvejsstandard, så der skabes en sammenhængende motorvejskorridor
fra E45 til Holstebro, opgradering af Rute 15 fra Herning til Ringkøbing og Ru-
te 34 fra Haderup til Skive samt realisering af Midtjyske Motorvej.
Et andet projekt i investeringsplanen er en ny bane til Billund, som påbegyndes
anlagt i 2023. Det betyder, at banen forventelig er klar til ibrugtagning omkring
2028-2029.
Som I skriver i brevet, vil den direkte togbetjening mellem København og Stru-
er blive reduceret til fire tog dagligt i hver retning i forbindelse med, at Arriva
bliver tildelt ansvaret for driften af strækningen mellem Vejle og Struer ved
køreplansskiftet i december 2020. Dette følger af
Aftale om genudbud af tog-
trafikken i Midt- og Vestjylland mv. af 9. juni 2017 mellem regeringen (Ven-
stre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikal Venstre og Socialistisk Folkeparti.
Af samme politiske aftale fremgår følgende om den direkte togbetjening mel-
lem København og Struer:
”Med
de foreliggende planer for infrastrukturen og
særligt elektrificeringen vil disse tog som minimum kunne opretholdes indtil
fjerntogsbetjeningen gennem Østjylland er elektrificeret fra midten af
2020’erne”.
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 503: Spm. om kommentar til henvendelse af 26/3-19 fra Struer Kommune m.fl. vedrørende regeringens og Dansk Folkepartis investeringsplan 2030 for transportinfrastrukturen i Danmark, herunder togdriften i det midt- og vestjyske, til transport-, bygnings- og boligministeren
2040511_0002.png
Jeg kan oplyse, at det aktuelt er forventningen, at jernbanestrækningen Frede-
ricia-Aarhus er elektrificeret ultimo 2026, jf. Banedanmarks seneste anlægs-
plan. Den direkte togforbindelse mellem København og Herning/Struer må
derfor forventes ophørt fra 2027 og frem, idet de til den tid elektriske tog ikke
vil kunne benytte jernbanestrækningen Vejle- Herning/Struer, som ikke er
elektrificeret.
Dermed har ibrugtagning af Billundbanen i 2028-2029 ikke i praksis betydning
for de direkte tog mellem København og Herning/Struer, da denne betjening
som følge af elektrificeringen af fjerntogstrafikken forventes ophørt på det tids-
punkt.
Såfremt man i fremtiden måtte beslutte at elektrificere strækningen mellem
Vejle-Struer, eller den teknologiske udvikling viser, at der er mulighed for at
anvende f.eks. batteritog i fjerntogstrafikken, vil det i princippet være muligt at
genetablere direkte tog mellem København-Herning/Struer fra 2027 og frem. I
den forbindelse vil en jernbane til Billund medføre begrænsninger for mulighe-
den for genetableringen af en direkte togforbindelse jf. beslutningsgrundlaget
fra Banedanmark til en ny bane til Billund.
For så vidt angår den regionale drift af Vejle-Herning/Struer vil rejsetiden for
passagerer på strækningen på dette tidspunkt i givet fald blive forlænget med 1-
2 minutter, såfremt halvtimesdriften på den nye bane til Billund prioriteres
over timedriften mellem Vejle og Herning/Struer. Det skyldes, at der er få mu-
ligheder for, at togene kan krydse hinanden på den enkeltsporede strækning.
Det er dog her vigtigt at understege, at den konkrete tilrettelæggelse af togtra-
fikken, herunder hvilke tog, der skal have førsteprioritet, til den tid
altså om-
kring 10 år fra nu - forudsættes forelagt til politisk drøftelse forud for en åbning
af jernbanen til Billund.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen