Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2043634_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
10. april 2019
2019-1904
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 22. marts 2019 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Øjvind Vilsholm (EL).
Spørgsmål nr. 497:
Hvordan vil ministeren sikre, at borgere, der bor langs med Hillerødmotorve-
jen - især i Furesø og Gladsaxe Kommuner, i fremtiden ikke kommer til at op-
leve øget trafikstøj som følge af den planlagte udbygning af Hillerødmotorve-
jen?
Svar:
I forbindelse med den gennemførte VVM-undersøgelse af Hillerødmotorvejens
forlængelse mellem Allerød og Hillerød er de trafikale effekter af en udbygning
til motorvej på Hillerødmotorvejen længere inde mod København beregnet. De
gennemførte trafikberegninger viser, at der i år 2025 også vil ske en stigning i
trafikken, selvom strækningen mellem Allerød og Hillerød ikke udvides til mo-
torvej. Det forventes derfor, at stigningen i støjniveauet, der isoleret set er en
følge af udvidelsen til motorvej mellem Allerød og Hillerød, vil være begrænset
og under 1 dB.
Regeringen og Dansk Folkeparti er med aftale om et sammenhængende Dan-
mark af 12. marts 2019 enige om de langsigtede investeringer i landets infra-
struktur. Med planen indgår en forbedring af kapaciteten på Hillerødmotorve-
jen mellem Ring 4 og Motorring 3. I de kommende år gennemføres en nærmere
analyse af de konkrete udbygningsmuligheder for strækningen.
Som en del af analysen vil støjpåvirkningen blive undersøgt. Der vil blive set på,
hvordan udbygningen ændrer på støjniveauet i området, ligesom der vil blive
foretaget en vurdering af et såkaldt 0-alternativ
et scenarie der afspejler den
fremtidige støjbelastning, hvis strækningerne ikke udbygges.
I forbindelse med planlægningen af projektet vil støjgenerne blive søgt mini-
meret så vidt muligt. Dette gøres ved, at der som en del af projektet undersøges
omkostninger og effekter af mulige støjafskærmninger og anvendelse af støjre-
ducerende asfaltbelægning på strækningen.
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 497: MFU spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at borgere, der bor langs med Hillerødmotorvejen – især i Furesø og Gladsaxe Kommuner, i fremtiden ikke kommer til at opleve øget trafikstøj som følge af den planlagte udbygning af Hillerødmotorvejen, til transport-, bygnings- og boligministeren
2043634_0002.png
Med aftalen om investeringsplanen har vi endvidere afsat en pulje på 1,6 mia.
kr. til støjbekæmpelse langs det eksisterende vejnet. Puljen vil løbende blive
udmøntet til konkrete projekter fra 2021 og frem til 2030. Der er således mid-
ler til etablering af støjbekæmpende foranstaltninger på de dele af vejnettet,
der som ligger udenfor investeringsplanens projektstrækninger, men som alli-
gevel er støjplagede.
Parterne bag aftalen har desuden besluttet at afsætte 5 mio. kr. til udarbejdelse
af beslutningsgrundlag for støjprojekterne benævnt i støjhandlingsplanen, som
blandt andet tæller projekter i Furesø og Gladsaxe Kommuner.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen