Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2045507_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
12. april 2019
2019-1899
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 22. marts 2019 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 496:
Regeringen lægger op til, at regionernes forbrug til regional bustrafik efter en
sundhedsreform fordeles til kommunerne fordelt pr. indbyggertal. Vil ministe-
ren sende en oversigt over, hvordan midlerne til regional bustrafik fordeler sig
på de enkelte kommuner i Region Sjælland henholdsvis før og efter den nye
organisering, herunder etablering af HOT? Vil ministeren samtidig redegøre
for regeringens overvejelser i forhold til at inddrage et vejkriterie ved fordelin-
gen?
Svar:
Det har ikke umiddelbart været muligt at opgøre Region Sjællands udgifter til
regional bustrafik fordelt på de enkelte kommuner i regionen.
Det kan oplyses, at det af Movias årsrapport for 2018 fremgår at Region Sjæl-
land havde udgifter til regional bustrafik på ca. 142 mio. kr. svarende til ca. 170
kr. pr. indbygger.
Det er bestyrelsen i det kommende trafikselskab for kommunerne på Sjælland
der ikke er en del af HOT, som skal træffe beslutning om omfanget af den frem-
tidige regionale busbetjening og hvor meget hver enkelt kommune dermed skal
bidrage med. Det er på den baggrund ikke muligt på nuværende tidspunkt at
oplyse, hvor meget den enkelte kommune skal bidrage med efter gennemførel-
sen af reformen.
Som led i implementeringen af sundhedsreformen skal der gennemføres en
afdækning af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af sundhedsreformen
efter udligning med henblik på at kunne korrigere for eventuelle skævheder.
Det skal ske i regi af Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg
med henblik på de nødvendige justeringer af udligningssystemet. Finansie-
ringsudvalget forventes at færdiggøre afdækningen i efteråret 2019.
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 496: Spm. om, hvordan midlerne til regional bustrafik fordeler sig på de enkelte kommuner i Region Sjælland henholdsvis før og efter den nye organisering, herunder etableringen af HOT, til transport-, bygnings- og boligministeren
2045507_0002.png
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Ole Birk Olesen