Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1959485_0001.png
Side 1 af 8
Talemanuskript til brug for samråd d. 25. oktober om Limfjordsforbindelserne
Spørgsmål til samråd:
G
”Da kapaciteten ved de fjordkrydsende forbindelser i Aalborg-
Nørresundby har nået et niveau, hvor de sikkerhedsmæssige
forhold giver anledning til bekymringer for kommunen, bedes
ministeren gøre rede for, hvornår han påtænker at fremsætte en
anlægslov om en tredje, vestlig Limfjordsforbindelse, som
forudsat i Trafikaftale 2014 - udmøntning af disponible midler i
Infrastrukturfonden fra den 25. juni 2014. Der henvises i øvrigt
til artiklen
”Nødplan: Trafikken i rød zone” bragt i Nordjyske
Stiftstidende den 6.
juni 2018.”
H
”Vil ministeren
give en status på den nuværende
Limfjordstunnels holdbarhed og levetid?”
I
”Vil ministeren give et bud på, hvilke løsninger der skal sættes i
værk for at afhjælpe trafikken, når/hvis den nuværende
Limfjordstunnel stoppes helt eller delvist af trafikuheld,
nedbrud eller andet?”
J
”Vil ministeren redegøre for eventuelle
dispensationsmuligheder, der gør, at den nugældende ramme
for offentlige anlægsinvesteringer udvides allerede i år for at
ødekomme behovet for igangsættelse af en 3.
Limfjordsforbindelse.
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 25/10-18 om Limfjordskrydsningen, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 2 af 8
Besvarelse
Tak for spørgsmålene, som jeg vil besvare samlet.
Limfjordstunnelen blev indviet i foråret 1969 og har således
eksisteret i snart 50 år, hvilket normalt vurderes at være den
halve levetid for et bygværk af denne kaliber.
Vejdirektoratets seneste undersøgelser tyder imidlertid på, at
tunnelens forventede levetid vil være kortere end de normale
100 år, hvis der ikke findes tekniske løsninger på de utætheder
og sætningsskader, der er konstateret. Fortsætter udviklingen i
samme tempo som nu, vil utætheder og sætningsskader gøre det
vanskeligt at opretholde tunnelens funktion efter omkring
2050.
Dette år er vigtigt at holde fast i: 2050. Hvis man blot ser på
Limfjordstunnelens fysiske holdbarhed er der således ikke
noget akut behov for beslutninger. Selv ikke, hvis man ikke
gjorde yderligere ved tunnelen.
Men faktisk er der en række tiltag i gang for at sikre tunnelens
funktion efter 2050.
Vejdirektoratet har igangsat et arbejde med at finde mulige
løsninger på de tekniske udfordringer i tunnelen. En geoteknisk
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 25/10-18 om Limfjordskrydsningen, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 3 af 8
ekspertgruppe har i 2017 og 2018 analyseret undergrunden og
årsagerne til utæthederne og sætningsskaderne.
Analysearbejdet har den geotekniske gruppe sammenfattet i en
række konklusioner og anbefalinger.
Til at bygge videre på konklusionerne fra den geotekniske
gruppe har Vejdirektoratet efterfølgende nedsat en
international ekspertgruppe i konstruktioner. Ekspertgruppen
har fået til opgave at udarbejde en strategi for den optimale
vedligeholdelse af Limfjordstunnelen og beskrive konkrete
tiltag, der kan forlænge tunnelens levetid.
Afrapporteringen af ekspertgruppens arbejde forventes at ske
medio 2019.
Det er vigtigt at understrege, at der ikke er risiko for, at
tunnelen kollapser som følge af revnedannelserne. Fortsætter
udviklingen i skaderne, vil det dog potentielt gøre det meget
dyrt og kompliceret at vedligeholde tunnelen. Desuden vil det
medføre gener for trafikanterne.
Men én ting er tunnelens levetid. Noget andet er kapaciteten
ved krydsningen af Limfjorden.
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 25/10-18 om Limfjordskrydsningen, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 4 af 8
Der er ingen tvivl om, at der er kapacitetsproblemer i og
omkring Limfjorden, og at vi kun for alvor får løst de
problemer, når vi får bygget en 3. Limfjordsforbindelse. På det
punkt er jeg helt enig med spørgerne.
Som bekendt pegede et bredt flertal i Folketinget i 2014 på
Egholmlinjen som den rette løsning for en fremtidig 3.
Limfjordsforbindelse. Der er dog endnu ikke afsat finansiering
til projektet. Siden regeringsskiftet i 2015 har der nemlig ikke
været råderum til nye store investeringer pga.
investeringsudfordringen.
Det ligger derfor mig og regeringen stærkt på sinde at skabe
råderum til nye investeringer. Vi har med vores 2025-plan lagt
op til at øge rammen for offentlige investeringer med omkring
20 milliarder kr. efter 2020
–
oveni det råderum, der vil
komme, når en række igangværende projekter bliver færdige.
Vi har samtidig gjort det klart, at vi mener, det er vejenes tur til
investeringer. I regeringen er vi meget opmærksomme på
behovet for en 3. Limfjordsforbindelse.
Vi mener, at en 3. Limfjordsforbindelse er blandt de vigtige og
samfundsøkonomisk fornuftige projekter, vi skal finde
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 25/10-18 om Limfjordskrydsningen, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 5 af 8
finansiering til efter 2020, når der igen er råderum. Det håber
jeg, at spørgernes eget parti også vil være med til at sikre.
Her synes jeg, at Socialdemokratiet må melde ud, om de vil
bruge et muligt råderum på lidt længere sigt på flere
togfondsprojekter, eller om de vil følge den linje, som jeg og
regeringen har lagt frem
–
nemlig, at det nu er vejenes tur til
investeringer.
For så vidt angår eventuelle dispensationsmuligheder for
udvidelse af rammen for offentlige anlægsinvesteringer, så
hører det jo ikke under mit ressort. Jeg har spurgt i
Finansministeriet, som har oplyst følgende (og jeg citerer):
”De flerårige rammer for de offentlige investeringer i bygninger
og anlæg i stat, kommuner og regioner fastlægges i forbindelse
med de mellemfristede fremskrivninger af dansk økonomi. Den
løbende planlægning af investeringsniveauet i stat, kommuner
og regioner skal holde sig inden for dette finansierede niveau,
medmindre der anvises finansiering af nye investeringstiltag.
Rammen til offentlige investeringer udtrykker det
investeringsniveau, der er afsat finansiering til i den
mellemfristede planlægning. En overskridelse af det
finansierede niveau for de offentlige investeringer vil svække de
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 25/10-18 om Limfjordskrydsningen, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 6 af 8
offentlige finanser krone for krone, såfremt der ikke anvises
finansiering af nye investeringstiltag.
Med finanslovsaftalen for 2018 mellem regeringen og Dansk
Folkeparti blev rammen til offentlige investeringer fuldt
udmøntet i 2018. Nye diskretionære beslutninger om
investeringer, der har udgiftsvirkning i 2018, vil derfor skulle
finansieres særskilt.
Aktuelt skønnes niveauet for allerede planlagte og
igangværende offentlige investeringer at flugte med det
finansierede niveau i 2019 og 2020, hvormed der ikke er plads
til igangsættelse af nye projekter i disse år, medmindre der
findes særskilt finansiering.
Der vil dog fortsat løbende kunne besluttes og igangsættes nye
projekter i takt med, at der tilvejebringes konkret finansiering.
Dette var eksempelvis tilfældet med udbygningen af motorvejen
på Vestfyn, som blev besluttet og finansieret som led i
finanslovsaftalen for 2018 mellem regeringen og Dansk
Folkeparti.”
Og nu til spørgsmålet om kapaciteten og sikkerheden ved
passagen af Limfjorden med den kapacitet, der eksisterer i dag.
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 25/10-18 om Limfjordskrydsningen, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 7 af 8
Limfjordsbroen er i dag det eneste reelle alternativ til
Limfjordstunnelen for trafikanter, der skal krydse Limfjorden
ved Aalborg.
Under de nuværende forhold har hverken Limfjordsbroen eller
de tilstødende veje i Aalborg dog ledig kapacitet i
myldretidsperioderne, hvilket desværre hæmmer
trafikafviklingen.
I det hypotetiske tilfælde, hvor Limfjordstunnelen må lukke helt
eller delvist i en periode, vil Vejdirektoratet og Aalborg
Kommune i samarbejde forsøge at øge kapaciteten over
Limfjordsbroen. Eksempelvis ved at justere signalanlæggene på
land.
Der er naturligvis også taget hånd om sikkerheden. I tilfælde af
hændelser i Limfjordstunnelen foreligger der en
beredskabsplan, som Vejdirektoratet har udarbejdet i tæt
samarbejde med både politi og beredskab.
For at sikre en optimal beredskabsindsats gennemføres løbende
øvelser i og omkring tunnelen. Senest blev der afholdt øvelse i
tunnelen i 2016, hvor scenariet var brand, som er en af de mest
alvorlige hændelser for en tunnel.
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 25/10-18 om Limfjordskrydsningen, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 8 af 8
Vejdirektoratet har siden 2010 systematisk registreret
uforudsete hændelser i Limfjordstunnelen. Her er der ikke
registreret hændelser, som har medført delvis lukning af
tunnelen i mere end 3 timer.
Tak for ordet.