Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
9. april 2019
2019-1755
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 15. marts 2019 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 489:
Vil ministeren kommentere præsentationerne fra KL, Danske Havne og Danske
Havnevirksomheder fra Udvalgets høring om en havnelov den 13. marts 2019,
jf. TRU alm. del bilag 280? Ministeren bedes i forlængelse heraf oplyse, hvor-
vidt organisationernes input til en havnelov forventes indarbejdet i et kom-
mende lovforslag.
Svar:
Som bekendt tog høringen om en ny havnelov udgangspunkt i de anbefalinger
til en lovrevision, et enigt ekspertudvalg med deltagelse af bl.a. Danske Havne
og Dansk Industri, som Danske Havnevirksomheder er en del af, afleverede i
maj 2018. Efter min mening er der tale om nogle gode og konstruktive anbefa-
linger, der adresserer de centrale udfordringer i havnesektoren.
Med udvalgets brede sammensætning var det ambitionen, at anbefalingerne
skulle betænke både havnene og de private havneoperatører. Som det fremgår
af præsentationerne fra KL, Danske Havne og Danske Havnevirksomheder er
der på enkelte områder fortsat forskellige holdninger til f.eks. de fremtidige
organisatoriske rammer for havnesektoren, hvilket ikke er en stor overraskelse.
Samtidig noterer jeg mig bred enighed om bl.a., at der fremover skal være ens
adgang til lån med kommunegaranti uanset havnens organisationsform.
Jeg er samlet set af den opfattelse, at interessenterne i havnesektoren - på
tværs af forskellige individuelle interesser i de enkelte organisationer - grund-
læggende er enige i behovet for en revision af havneloven, og efter min mening
er det muligt at forene disse forskellige interesser i et lovforslag, som alle parter
kan se fornuften i.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen