Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
11. april 2019
2019-1712
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 14. marts 2019 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 474:
På ministerens tekniske gennemgang i Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
den 12. marts 2019 fremgik det, at Østbanen vil komme til at ligge både inden-
for og udenfor HOT’s område. Hvilken betydning vil det få for finansieringen
og organiseringen af Østbanen? Hvem vil få ret til at bestemme over hele
strækningen på Østbanen?
Svar:
Når HOT er etableret forudsættes det, at det fortsat er Lokaltog A/S der er ope-
ratør på hele Østbanen, og skal stå for vedligeholdelse af banens materiel og
infrastruktur.
Det forventes, at aftalen med Lokaltog A/S om trafikering af hele Østbanen og
de øvrige opgaver i forbindelse med banedriften vil blive indgået af enten HOT
eller trafikselskabet for det øvrige Sjælland. Kontrakten vil blive indgået på
baggrund af enighed om en konkret køreplan m.m. mellem de to trafikselska-
ber og en enighed om delingen af indtægter og udgifter.
En sådan model kunne bygge på den samarbejdsmodel, der eksisterede frem til
2007 mellem STS (Storstrøms Amts Trafikselskab) og HUR om Østbanen.
Det fremgår allerede af lov om trafikselskaber, at trafikselskabers opgaver bl.a.
omfatter samarbejde om offentlig servicetrafik, der krydser grænsen mellem to
trafikselskabers område.
Det statslige privatbanetilskud til de nævnte trafikselskaber efter nedlæggelsen
af regionerne vil blive udmålt efter det antal kilometer af banen, der ligger i
henholdsvis HOT’s område og på det øvrige Sjælland.