Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
TALEPUNKTER
Tale til samråd om de øvrige 11 kommuner på Sjælland efter HOT
[Intro]
Vi har tidligere i dag, i den tekniske gennemgang for udvalget,
gennemgået regeringens udspil om HOT.
Til dette samråd, er jeg blevet bedt om at tale om den del af Sjæl-
land, som ligger uden for HOT, nemlig trafikselskabet på det øvri-
ge Sjælland, Lolland og Falster.
Jeg er blevet bedt om at redegøre for min stilling til kritik rejst i
konkrete presseartikler, hvor det fremgår, at trafikselskabet for
det øvrige Sjælland bliver for lille, og at der vil ske en massakre på
den kollektive trafik. Det fremgår desuden, at man blot bør styrke
det allerede eksisterende DOT-samarbejde.
[Eget trafikselskab er en fordel]
Jeg mener, at det er en fordel for de 11 kommuner, at have deres
eget trafikselskab
–
hvorfor skal de ikke selv bestemme over deres
kollektive trafik?
HOT bliver et hovedstadstungt selskab
–
der er metrotrafik, S-
togstrafik og letbanetrafik
udover
bustrafikken. I HOT skal fokus
være på at løse et kommende stort samfundsproblem; nemlig
trængsel.
På det øvrige Sjælland gælder helt andre trafikale forhold. Her bor
folk ikke så tæt, og den kollektive trafik spiller en helt anden rolle
end i hovedstaden, hvor befolkningstætheden er høj.
Jeg vil argumentere for, at når det sjællandske trafikselskab har
samme økonomiske rammer som i dag og de samme administra-