Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2035155_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
25. marts 2019
2019-1623
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 11. marts 2019 stillet mig
følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 464:
Vil ministeren redegøre for, hvilke påtaler eller sanktioner der vil blive givet til
rederiet Molslinjen for manglende opfyldelse af kontrakten om færgetrafikken
til/fra Bornholm, idet der helt åbenbart ikke har været reservetonnage til rå-
dighed i en periode fra 1. til 14. september 2018? Der henvises til artiklen i
Bornholms Tidende fra 15. februar 2019 ”Molslinjen manglede afgørende do-
kumenter på Povl
Anker: I 14 dage havde Bornholm ingen reservefærge”.
Svar:
Jeg skal indledningsvist bemærke, at præmissen for spørgsmålet er forkert, idet
der tages udgangspunkt i, at Molslinjen, for så vidt angår det i spørgsmålet
omtalte, har forbrudt sig mod kontrakten mellem Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet og Molslinjen om færgebetjeningen af Bornholm (ML-
kontrakten). Dette er ikke tilfældet.
Af ML-kontraktens bilag 2, pkt. 1.4, fremgår følgende:
”Operatøren
er forplig-
tet til at råde over en erstatningsfærge fra Driftsstart til Kontraktophør, som
har til formål at sikre robusthed i færgebetjeningen og dermed mindske ge-
nerne bl.a. i forbindelse med akutte tekniske problemer på Rønne-Ystad og
Rønne-Køge og ved vejrforhold, der forhindrer sejlads med Hurtigfærgerne
på Rønne-Ystad".
I medfør af ML-kontrakten er Molslinjen dermed forpligtet til at råde over en
erstatningsfærge i kontraktperioden.
Jeg kan oplyse, at Molslinjen forud for driftsstart dokumenterede overfor mini-
steriet, at Molslinjen råder over erstatningsfærgen Povl Anker fra driftsstart.
Derved har Molslinjen levet op til kravet i ML-kontraktens bilag 2, pkt. 1.4.
Af ML-kontraktens pkt. 9.1, fremgår følgende:
”Operatøren
indestår i øvrigt
for, at alle nødvendige godkendelser, tilladelser, certifikater m.v. tilvejebrin-
ges, samt for at alle nødvendige aftaler m.v. med myndigheder og andre ind-
gås."
Og af ML-kontraktens bilag 2, pkt. 5.1.2 fremgår det, at
”Erstatningsfær-
gen skal kunne indsættes som erstatningsfærge for de øvrige færger med 6
timers varsel.”
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 464: Spm. om, hvilke påtaler eller sanktioner der vil blive givet til rederiet Molslinjen for manglende opfyldelse af kontrakten om færgetrafikken til/fra Bornholm, idet der helt åbenbart ikke har været reservetonnage til rådighed i en periode fra 1. til 14. september 2018, til transport-, bygnings- og boligministeren
2035155_0002.png
Ifølge ML-kontrakten er Molslinjen således forpligtet til at tilvejebringe alle
nødvendige godkendelser således, at erstatningsfærgen kan indsættes indenfor
de i kontrakten fastsatte frister.
Molslinjen har overfor ministeriet dokumenteret, at da Molslinjen fik behov for
at indsætte erstatningsfærgen Povl Anker den 14. september 2018, fik Molslin-
jen tilvejebragt alle nødvendige godkendelser og fik indsat erstatningsfærgen
inden for de i kontrakten fastsatte frister.
Jeg skal afslutningsvist bemærke, at spørgsmål angående Søfartsstyrelsen må
rettes til erhvervsministeren, som Søfartsstyrelsen sorterer under.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen