Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2038467_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
01. april 2019
2019-1517
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 5. marts 2019 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rasmus Prehn (S).
Spørgsmål nr. 449:
Hvad kan Vejdirektoratet gøre for at fremme biodiversiteten på de ekstensive
arealer (arealer, der ikke direkte er relateret til vejformål, som kørebane, raste-
pladser og nødspor m.m.)?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som har oplyst følgende:
”Biodiversitet
er generelt et emne, som Vejdirektoratet er opmærksom på og
har et skærpet fokus på. Det vurderes konkret fra projekt til projekt, hvilke til-
tag der giver mest biodiversitet inden for den økonomiske ramme, som Vejdi-
rektoratet har til rådighed i driften af statsvejnettet. Vejdirektoratet er f.eks. i
øjeblikket i gang med en screening af vejkanter med henblik på at finde de lo-
kaliteter, der har størst biologisk potentiale, såfremt man sætter ind med en
mere målrettet drift på disse lokaliteter.
I forbindelse med anlæg af nye veje kan man som et generelt biodiversitets-
fremmende tiltag udlægge et lag af råjord eller næringsfattig og sandholdig jord
på egnede arealer og ved serviceområder. Efterfølgende kan man evt. udså
frøblandinger, der stammer fra lokale, genetisk hjemhørende plantearter. Det
er ikke noget, som sker i dag.
På arealer og ved serviceområder langs eksisterende veje kan man tilpasse slå-
ning af vegetationen, så den udføres på et velegnet tidspunkt i forhold til at
fremme en mere alsidig flora. Man kan endvidere bl.a. indføre plejeplaner, der
har til formål at fremme en artsrig flora på særligt interessante lokaliteter, ef-
terlade dødt ved til naturlig nedbrydning og udlægge sand- og stenbunker til
markfirben m.v. Også dette er tiltag, der kan gennemføres i tillæg til den drift,
som Vejdirektoratet udfører i dag. F.eks. er Vejdirektoratet begyndt at efterlade
fældede træer, hvor det er muligt.”
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 449: Spm. om, hvad Vejdirektoratet kan gøre for at fremme biodiversiteten på de ekstensive arealer, til transport-, bygnings- og boligministeren
2038467_0002.png
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Ole Birk Olesen