Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2037700_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
29. marts 2019
2019-1515
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 5. marts 2019 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål 447:
Vil ministeren kommentere artiklen ”Højhuse i træ er nem vej til mindre CO2”
bragt i Avisen Danmark den 4. marts 2019?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som har op-
lyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Bygningsreglementets
brandkrav hindrer ikke, at der kan bygges høje huse af
træ i Danmark, idet der ikke er krav til, hvilke materialer der kan anvendes ved
byggerier.
Kravene til sikkerhedsniveauet, der skal opnås i tilfælde af brand, er funktions-
krav og fremgår af bygningsreglementets kapitel om brand. Disse krav kan op-
fyldes på forskellige måder, så længe bygherren og dennes rådgiver kan doku-
mentere, at byggeriet er sikkert for de personer, som opholder sig i det.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens har udarbejdet såkaldt præ-accepterede vej-
ledninger til de funktionsbaserede brandkrav, som indeholder en række løsnin-
ger og eksempler på, hvordan kravene om brand kan opfyldes for traditionelt
byggeri.
Disse vejledninger indeholder også løsninger til træbyggeri op til fire etager.
Der kan bygges i træ på andre måder end dem, som beskrives i vejledningerne,
herunder også bygninger i over fire etager af træ, hvis bygherre og rådgiver kan
dokumentere, at kravene til brandsikkerheden er opfyldt.”
Jeg kan desuden oplyse, at jeg forventer snart at præsentere en frivillig bære-
dygtighedsklasse til byggeriet. Med den frivillige bæredygtighedsklasse lægges
der op til bl.a. at sætte fokus på vurdering af bygningers livscyklus, hvor byg-
gematerialernes påvirkning af miljøet også indgår.
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 447: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen Højhuse i træ er nem vej til mindre CO2 bragt i Avisen Danmark den 4. marts 2019, til transport-, bygnings- og boligministeren
2037700_0002.png
Dermed vil den klimamæssige effekt af brugen af byggematerialer, herunder
træ, kunne blive synliggjort for det enkelte byggeri.
Afhængig af det konkrete byggeri har træ som byggemateriale potentiale til at
mindske klimabelastningen fra det opførte hus, og det vil blive synliggjort i en
livscyklusvurdering.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen