Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MIN ISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. n r.
29. m arts 2019
2019-1498
Frederi ksholms Kanal 27 F
1220 Køben h avn K
Tel efon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 4. marts 2019 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 440:
Vil ministeren redegøre for regler og praksis for sanktionering af piloter i til-
fælde af, at de overtræder reglerne for pilottilladelsen? Ministeren bedes her-
under oplyse, hvilke sanktioner en pilot ville kunne forvente, hvis denne udfø-
rer akrobatiske manøvrer i et rutefly, som ikke er godkendt dertil.
Svar:
Overtræder en pilot luftfartsloven eller forordninger på luftfartsområdet, vil
forholdet som udgangspunkt kunne straffes efter bestemmelserne i luftfartslo-
vens § 149.
Foruden det strafferetlige aspekt, kan det også blive relevant at vurdere, om der
skal ske suspension eller inddragelse af certifikatet. Den konkrete sanktion vil
blandt andet afhænge af, hvilke regler der er overtrådt, overtrædelsens karak-
ter, herunder om der er passagerer ombord, samt om der er tale om en viljesakt
eller en hændelse som følge af for eksempel vejrmæssige forhold.
De konkrete sanktioner, der vil være relevante overfor en pilot, der udfører
akrobatiske manøvrer i et rutefly, som ikke er godkendt dertil, vil således også
afhænge af de konkrete omstændigheder.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen