Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2029460_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
14. marts 2019
2019-1261
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 20. februar 2019 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 406:
Vil ministeren oplyse, hvordan det er muligt at få tre togpar i timen igennem
strækningen Jelling-Vejle, når turen med lyntog tager 13 minutter?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, som oplyser:
”Det er i betjeningen af ny bane til Billund forudsat, at der skal foretages
’krydsninger’ (at togene skal standse og vente på hinanden) på Jelling station,
Grejsdal station og Vejle station, hvormed det vil være muligt at køre tre tog-
par i timen mellem Vejle og Jelling i stedet for den nuværende betjening med
et tog i timen pr. retning.
Da strækningen er enkeltsporet, betyder det, at togene skal krydse hinanden
på Grejsdal station, hvilket ikke er tilfældet i dag. Rejsetiden mellem Vejle og
Jelling vil med krydsning i Grejsdal tage 17 minutter og ikke 13 minutter, som
er tilfældet i dag.”
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen