Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2026918_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
8. marts 2019
2019 - 1112
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 12. februar 2019 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kaare Dybvad (S).
Spørgsmål nr. 399:
Vil ministeren oplyse, om planerne om en Kattegatforbindelse på nogen andre
måder end i linjeføringen vil påvirke anlægget af Kalundborgmotorvejens 3.
etape, herunder om man overvejer at udskyde færdiggørelsen af Kalundborg-
motorvejen som følge af det længere tidsperspektiv i en Kattegatforbindelse?
Svar:
I den strategiske analyse af en fast forbindelse over Kattegat fra december 2018
er det forudsat, at Kalundborgmotorvejens 3. etape (Regstrup-Kalundborg) er
anlagt helt til Kalundborg, inden en eventuel Kattegatforbindelse anlægges. I
regeringens optik er Kalundborgmotorvejen et vigtigt projekt, uanset om der
etableres en fast forbindelse over Kattegat.
I forhold til de fremadrettede prioriteringer i infrastruktur bør det nævnes, at
der fra 2021 igen vil være råderum til, at der kan overvejes nye investeringer. I
det fremadrettede perspektiv er det regeringens holdning, at vi på transport-
området særligt bør investere i vores vejinfrastruktur, hvor der allerede står
mange fornuftige projekter i kø, herunder Kalundborgmotorvejens 3. etape.
Som det fremgår af finanslovsaftalen for 2019 er regeringen og Dansk Folke-
parti enige om at drøfte de langsigtede prioriteringer i infrastruktur i starten af
2019 på baggrund af et oplæg fra regeringen. Der er som bekendt afsat 60 mio.
kr. til forundersøgelser af både en ren vejforbindelse og en kombineret vej- og
jernbaneforbindelse over Kattegat. Linjeføringen for Kalundborgmotorvejens
3. etape vil i den forbindelse indgå som en forudsætning for undersøgelserne af
linjeføringen for Kattegatforbindelsens landanlæg.
Beslutningen om at gennemføre forundersøgelser af en fast Kattegatforbindelse
har ingen betydning for, hvordan regeringen prioriterer anlæg af Kalundborg-
motorvejens 3. etape i forbindelse med drøftelserne af de langsigtede priorite-
ringer i infrastruktur.
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 399: Spm. om planerne om en Kattegatforbindelse på nogen andre måder end i linjeføringen vil påvirke anlægget af Kalundborgmotorvejens 3. etape, til transport-, bygnings- og boligministeren
2026918_0002.png
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Ole Birk Olesen