Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
6. marts 2019
2019 - 1008
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 7. februar 2019 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kim Christiansen (DF).
Spørgsmål nr. 391:
Kan ministeren be- eller afkræfte, at personale fra en konkret baneentreprenør
uden gyldig tilladelse, lokomotivførercertifikat, forsikring eller anden relevant
dokumentation fremførte et lokomotiv fra Høje Taastrup via Kastrup og til Kø-
benhavn H i tidsrummet den 4. januar 2013
–
5. januar 2013? Og kan ministe-
ren be- eller afkræfte, at den konkrete baneentreprenør ikke var dækket af den
fornødne forsikring ved denne kørsel? Vil ministeren endvidere oplyse, hvad
sanktionsmulighederne generelt er i sådanne tilfælde?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, der oplyser:
”Banedanmark bemærker, at
der spørges til en hændelse, der er omfattet af den
type oplysninger, der registreres i Banedanmarks sikkerhedshændelsessystem
SafetyNet. Det er Banedanmarks vurdering, at oplysninger i SafetyNet, som er
indberetningspligtige til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, ikke kan udleveres
eller videregives, da der gælder en særlig tavshedspligt for Banedanmark om
denne type oplysninger.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens ansatte er jf. jernbanelovens § 78, stk. 4, for-
pligtet til at hemmeligholde de oplysninger, der indberettes om ulykker, forlø-
bere til en ulykke eller en sikkerhedsmæssig hændelse. Bestemmelsen indebæ-
rer, at der ikke må ske offentliggørelse af det indberettede materiale. Såfremt
oplysninger, som er tavshedsbelagte for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i ste-
det kræves udleveret fra en til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen indberetnings-
pligtig som f.eks. Banedanmark, vil beskyttelsen af denne type oplysninger og
hensynet ved den særlige tavshedspligt i jernbanelovens § 78, stk. 4, ikke blive
iagttaget. Således mener Banedanmark, at tavshedspligten tillige gælder for
Banedanmark, jf. offentlighedslovens § 33, nr. 5.
På den baggrund kan Banedanmark hverken be- eller afkræfte, om personale
fra en konkret baneentreprenør uden gyldig tilladelse, lokomotivførercertifikat,