Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2019616_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
22. februar 2019
2019-930
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 5. februar 2019 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Magnus Heunicke (S).
Spørgsmål nr. 383:
Ministeren bedes redegøre for baggrunden for, at 11 kommuner, der i dag er en
del af Movia og DOT, ikke skal være en del af det nye HOT.
Svar:
HOT kommer i sagens natur til at være domineret af Hovedstadens kommuner,
som er dem med markant flest indbyggere og dem som ejer metro- og letbane-
infrastrukturen.
Det vurderes, at det ikke er hensigtsmæssigt, at lade et hovedstadsdomineret
HOT bestemme over regionale busruter mellem Kalundborg og Slagelse og
mellem Næstved og Præstø. Det vil fratage sjællænderne retten til at bestemme
over deres egen trafik.
Hvis et HOT-selskab, som dækker hele Sjælland, på et tidspunkt finder det
fornuftigt at nedprioritere en regional rute på Vestsjælland for i stedet at bruge
pengene på en anden rute, så vil det blive svært at forklare når beslutningen er
truffet af et hovedstads-domineret selskab.
Det er vurderingen, at beslutningerne om den lokale kollektive trafik træffes
bedst tættest muligt på der, hvor den er.
Hertil kommer, at transporten fra Sjælland og ind til København for langt de
fleste vil foregå helt uændret. Den varetages af DSB’s regionaltog, og de bliver
ikke lagt ind under HOT. Desuden vil trafikselskabet for det øvrige Sjælland få
mulighed for at indkøbe trafik hos HOT og derved spare administration, hvis
de ønsker det.
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 383: Spm. om baggrunden for, at 11 kommuner, der i dag er en del af Movia og DOT, ikke skal være en del af det nye HOT, til transport-, bygnings- og boligministeren
2019616_0002.png
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Ole Birk Olesen