Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2019699_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
22. februar 2019
2019-857
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 1. februar 2019 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Daniel Toft Jakobsen (S).
Spørgsmål nr. 379:
Vil ministeren oplyse, om der er konkrete planer for at reducere kødannelsen
på Århusvej fra Søften/Hinnerup mod Aarhus f.eks. ved at ændre tilkørselsfor-
holdene til Østjyske Motorvej? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, om
der er foretaget beregninger på konkrete løsninger til afhjælpning af kødannel-
sen og trafikafviklingen. I bekræftende fald bedes ministeren oversende disse
beregninger.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der har oplyst følgende:
”Der
er på nuværende tidspunkt ikke konkrete planer for ombygning af det
vestlige rampekryds.
Vejdirektoratet undersøgte senest i 2018 mulighederne for ombygning af det
vestlige rampekryds i tilslutningsanlæg 46 på Østjyske Motorvej. Baggrunden
for undersøgelsen er primært problemer med trafikafviklingen i morgenti-
merne i østgående retning på Århusvej (mod Århus), idet trafik fra vest ikke
afvikles tilstrækkeligt i rundkørslen ved det vestlige rampekryds.
Tidligere undersøgelser af rampekrydset har vist, at en ombygning til signalre-
guleret kryds er den mest optimale løsning. En sådan ombygning vil kræve en
bevilling på 40-45 mio. kr. En midlertidig løsning kan være etablering af en
ekstra shunt udenom rundkørslen til afvikling af trafik fra vest mod syd via
Østjyske Motorvej. Shunten foreslås etableret med et højresvingsspor på i alt
200 m. Dette vil kræve en bevilling på 9-10 mio. kr.
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om, der er konkrete planer for at reducere kødannelsen på Århusvej fra Søften/Hinnerup mod Aarhus, til transport-, bygnings- og boligministeren
2019699_0002.png
Side 2/2
Illustration af den undersøgte, midlertidige shunt-løsning
Der blev ved seneste analyse anvendt en trafikprognose der svarer til 75 % af
den trafikvækst, der vurderes fra 2015 til 2030. Dette svarer til prognoseåret
2026, og trafikafviklingen er derfor beregnet med udgangspunkt i en levetid på
seks år. Trafikafviklingen vurderes normalt 15 år efter åbning, men idet løsnin-
gen er midlertidig (pga. den igangværende VVM-undersøgelse af udbygning af
E45 mellem Aarhus S og Aarhus N), er der foretaget vurdering for en kortere
levetid. Simuleringer viser, at en løsning med shunt vil resultere i en mærkbar
reduktion i forsinkelserne, især i morgenspidstimen.
Vejdirektoratet vurderer, at projektet med etablering af en ekstra shunt vil være
den bedste, midlertidige løsning af de trafikale udfordringer på Århusvej frem
til tilkørslen ved Søften, idet løsningen selv over en kortere årrække har en god
samfundsøkonomisk forrentning. Projektet kan bidrage til en bedre afvikling af
trafikken fra Søften og Hinnerup, indtil en større ombygning af motorvejskryd-
set evt. realiseres.
Vejdirektoratet vurderer endvidere, at stillingtagen til mulige forbedringer af
tilslutningsanlæg bør afvente den igangværende VVM-undersøgelse af udbyg-
ning af E45 mellem Aarhus S og Aarhus N. Trafikbelastningen af tilslutnings-
anlægget Aarhus Nord vurderes at stige betragteligt grundet bl.a. byudviklin-
gen i området. Derfor indgår en fuldstændig ombygning af anlægget som en
mulighed i VVM-undersøgelsen. Shunten vil ikke være relevant, hvis dette kan
realiseres, men den vil have en god effekt, så længe tilslutningsanlægget beva-
rer sin nuværende indretning.”
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen