TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 376: Spm. om kommentar til henvendelse af 22/1-19 samt materiale fra foretræde 31/1-19 vedrørende projektet "Traffic Conductor", til transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt

MINISTEREN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

22. februar 2019

2019-848

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 31. januar 2019 stillet mig

følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål nr. 376:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. januar 2019 samt materiale

fra foretræde 31. januar 2019 vedrørende projektet "Traffic Conductor", jf. TRU

alm. del

–

bilag.

Svar:

Jeg har forelagt materialet

om ”Traffic Conductor” for Vejdirektoratet, der be-

mærker følgende:

”Traffic Conducter” beskrives som et system, der kan etablere datakommunika-

tion mellem biler og infrastruktur ved, at der implementeres en såkaldt OBU

(On Board Unit) i alle biler

i Danmark. OBU’en vil konstant (hvert sekund)

sende information om køretøjets identitet og position til et centralt system, der

på baggrund af disse informationer kan udarbejde anbefalinger til den enkelte

bilist og sende disse anbefalinger til relevante køretøjer via OBU-enhederne.

Systemer, der giver løbende information om de enkelte køretøjers position (re-

altidslogning) og muligheden for at målrette kommunikation til køretøjer base-

ret på deres position og køreretning, vil, som det også beskrives i oplægget fra

Traffic Conductor, give en række muligheder. Køretøjer kan f.eks. advares om,

at et udrykningskøretøj nærmer sig, og grundlaget for planlægning af ny infra-

struktur, trafikanalyser og trafikledelse kan forbedres (f.eks. muligheder for at

opdage og reagere på begyndende kø-dannelse).

Vejdirektoratet arbejder i dag indirekte med disse ting ved hjælp af kommuni-

kationskanaler som radio, egne apps og åbne data (der gør det muligt for 3.

part at give rutevejledning på baggrund af Vejdirektoratets data). Hertil kom-

mer brug af positionsdata fra en anonymiseret stikprøve af køretøjer (flådeda-

ta) til løbende at følge trafiksituationen på vejene. En større udbredelse af real-

tidslogning og en mulighed for at målrette kommunikation til køretøjerne må

dog generelt forventes at være en opgave, der ligger i regi af vejmyndighederne

i forhold til at udvikle og anvende trafikledelse. Principperne i ”Traffic Conduc-

tor” falder ind under det begreb, der i fagkredse kaldes C-ITS

systemer (Coope-

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 376: Spm. om kommentar til henvendelse af 22/1-19 samt materiale fra foretræde 31/1-19 vedrørende projektet "Traffic Conductor", til transport-, bygnings- og boligministeren

rative Intelligent Transport Systems), og for hvilke der igennem en årrække har

været en omfattende udvikling i Europa, både på det tekniske og regulative

område.

Vejdirektoratet deltager i EU's arbejde på området, både inden for CEN (Euro-

pean Committee for Standardization) og europæiske grupper og projekter som

f.eks. NordicWay og NEXT ITS. Det overordnede formål er at sikre sammen-

hæng i tilgangen til teknologi og kommunikationsprotokoller, så der kan køres

på tværs af Europa med de samme muligheder for at kommunikere med vej-

sideudstyr/vejmyndigheder og andre køretøjer på vejen.

De centrale principper og mål fra det fælles europæiske arbejde er:



At der sikres kontinuitet i tjenesterne, dvs. tilgængeligheden af C-ITS-

tjenester i hele EU for slutbrugerne. Dette skønnes at være den vigtigste

faktor for hurtig indførelse af C-ITS i Europa, og systemer bør derfor

baseres på fælles standarder og dataprofiler, der sikrer, at der kan etab-

leres datakommunikation mellem forskellige systemer på tværs af pro-

ducenter og landegrænser.

At data, der udsendes af C-ITS fra køretøjer, skal betragtes som per-

sonoplysninger, da de vil vedrøre en identificeret eller identificerbar fy-

sisk person. Indførelsen af C-ITS kræver derfor overholdelse af den

gældende lovgivning om databeskyttelse.

Side 2/3



Det beskrevne ”Traffic Conductor” system har sammenfald med mange af de

grundlæggende ideer og formål, der ligger bag det arbejde, der sker på EU-

niveau.

Et dansk “Traffic Conductor” system kan dog være problematisk, når det kom-

mer til at sikre teknisk kompatibilitet med andre systemer. Ifølge beskrivelsen

af Traffic Conductor vil der være tale om et lukket proprietær patentbeskyttet

system, hvilket kan umuliggøre dataudveksling med andre europæiske syste-

mer og køretøjer fra andre lande.

Da ”Traffic Conductor” systemet også indebærer,

at køretøjerne konstant afgi-

ver et positionssignal og logges i realtid, betyder det, at der indsamles person-

data og dermed, at databeskyttelsesforordningen såvel som databeskyttelses-

loven skal overholdes. Der er i oplægget om ”Traffic Conductor”

ikke redegjort

for, hvordan de persondataretlige regler overholdes.

I oplægget om ”Traffic Conductor” angives flere formål med systemet

herunder

at det kan booste samkørsel baseret på, at borgerne får adgang til at se, hvor

mange, der kører fra x-by til y-by morgen og aften som et grundlag for at ar-

rangere samkørsel. Det kan dog være vanskeligt at opnå en tilstrækkelig ano-

nymisering af data, idet lokationsdata indeholder information om start og slut-

punkter for ture, og personer kan identificeres i henhold til konkrete adresser.

Derudover kan det oplyses, at EU i 2015 har vedtaget forordning 2015/758 om

typegodkendelseskrav for indførelse af et køretøjsmonteret eCall-system og en

ny forordning om typegodkendelse og markedsovervågning får virkning fra

2020. Det betyder, at alle nye personbiler i dag allerede har et eCall system. Det

giver mulighed for at alarmere 112 ved tryk på en knap, som så oplyser bilens

nøjagtige position til redningscentralen. Det fremgår tydeligt af forordningen

(2015/758) og af præampelbetragtningerne, at sådanne overvågningssystemer

skal overholde databeskyttelsesreglerne.

I forhold til omkostninger må etablering af et system til realtidslogning af køre-

tøjer på det danske vejnet forventes at medføre betydelige udgifter til udvikling,

indkøb af hardware, montering af OBU’er, validering, behandling og opbeva-

ring af data, administration af systemet, samt kontrol af udstyret i den enkelte

køretøjer.”

Side 3/3

Med

venlig

hilsen

Ole Birk Olesen