Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
12. februar 2019
2019-847
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 31. januar 2019 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Merete Dea Larsen (DF).
Spørgsmål 373:
Vil ministeren redegøre for reglerne om retten til at holde servicedyr, hvis man
bor henholdsvis i en almen bolig eller i en privat udlejningsejendom og har en
vedvarende fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse? Hvis reglerne stiller bor-
geren forskelligt alt efter, om personen bor i en almen bolig eller en privat ud-
lejningsejendom, bedes ministeren uddybe, hvorfor der gælder forskellige ret-
tigheder.
Svar:
Jeg har indhentet svarbidrag fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som oplyser
følgende:
”Reglerne
om servicedyr i almene boliger findes i § 130 i bekendtgørelse nr. 70
af 26. januar 2018 om drift af almene boliger m.v. Herefter har personer med
en vedvarende fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller blinde og svagt-
seende personer, der er afhængige af et servicedyr, altid ret til at holde et så-
dant, uanset bestemmelser i en husorden, der måtte forbyde dyrehold. Et ser-
vicedyr er i bestemmelsen defineret som en fører- eller servicehund, som er
specielt trænet til at udføre en eller flere nytteopgaver for den handicappede.
Der findes ikke for private boliger en tilsvarende bestemmelse. Spørgsmålet
reguleres for så vidt angår private udlejningsboliger således kun af lejekontrak-
ten og husordenen. Forskellen på lejerens ret til at holde servicehund i en al-
men og en privat lejebolig er begrundet i den private ejers ret til at råde over sin
egen ejendom.”
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen