Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
11. marts 2019
2019-770
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 29. januar 2019 stillet mig
følgende spørgsmål 362 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Ida Auken (RV).
Spørgsmål nr. 362:
Vil ministeren redegøre for, hvordan forbrugeren sikres nødvendigt kendskab
til byggevarer i kontakt med drikkevand, der må anvendes efter danske regler,
når der ikke længere findes en obligatorisk mærkning, og der på EU-niveau
endnu ikke findes harmoniserede standarder for produkter i kontakt med drik-
kevand?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som admini-
strerer reglerne om byggevarer i kontakt med drikkevand. Styrelsen har oplyst
følgende:
”I
henhold til reglerne skal der foreligge en dansk eller nogle konkret angivne
udenlandske godkendelser/certifikater inden markedsføring og salg af bygge-
varer i kontakt med drikkevand i Danmark. Formålet er at sikre, at byggevarer i
kontakt med drikkevand ikke afsmitter potentielt sundhedsskadelige stoffer til
drikkevandet.
Der er med andre ord ulovligt at markedsføre og sælge byggevarer i kontakt
med drikkevand uden en dansk eller nogle konkret angivne udenlandske god-
kendelser/certifikater i Danmark.
Hvis forbrugerne herudover selv ønsker at kontrollere produkter, kan der på
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside fås oplysninger om byggevarer i
kontakt med drikkevand og adgang til lister over de byggevarer, som har de
krævede godkendelser eller certifikater.
Hvis en aktør, der markedsfører en byggevare i kontakt med drikkevand, væl-
ger at mærke sin
vare med det såkaldte ”dråbemærke”,
kan det også på denne
måde ses,
at byggevaren har en dansk godkendelse.”