Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2016633_0001.png
Notat
02.11.2018
Megafons undersøgelse af naboernes tilfredshed med Banedanmarks
kommunikation
Analyseinstituttet Megafon har i september 2018 gennemført en undersøgelse af borgernes tilfredshed
med Banedanmarks kommunikation i forbindelse med fire af årets projekter:
-
-
-
-
Sporfornyelsen Valby-Frederikssund
Sporfornyelsen Kystbanen
Sporfornyelsen Hobro-Langå
Anlægget af Masnedsundbanen (Ringsted-Femern Banen).
Der er i alt gennemført 701 telefoninterviews, hvilket ifølge Megafon gør undersøgelsen meget valid.
Megafon benytter sig af et beregnet kvalitetstal, hvor 68,5 kendetegner den gode præstation for
offentlige virksomheder. Banedanmarks målsætning har været et gennemsnitligt kvalitetstal på 72,5,
som kendetegner den særdeles gode præstation.
Resultatet af undersøgelsen viser, at Banedanmark har opnået et kvalitetstal på 79,5, hvortil Megafon
konkluderer, at resultaterne er bemærkelsesværdigt tilfredsstillende. Sidste års resultat gav et
kvalitetstal på 78. Undersøgelsen dokumenterer, at tilfredsheden er så høj, at Banedanmark opnår en
plads i den bedste femtedel af de offentlige styrelser og virksomheder, som Megafon har gennemført
lignende undersøgelser for inden for de sidste fire år.
På de fleste måleområder er tilfredsheden med kommunikationen faktisk så høj, at Banedanmark er
fuldt ud på niveau med målsætningen for veldrevne kommercielle virksomheder.
Det er Banedanmarks erfaring, at borgere, som er velinformerede, er langt mere tolerante over for
generende aktiviteter, end borgere, som er uforberedte på generne. Da borgerne således føler sig
velinformerede, modtager Banedanmark da også kun få klager.
Inddragelse af borgerne og digitale kanaler
Banedanmark arbejder bevidst med at inddrage borgerne fx ved offentlige møder, ved dialogmøder,
hvor vi drøfter specifikke lokale forhold eller ved markeringer af afsluttet arbejde. Her byder
lokalsamfundene ofte ind med aktiviteter, som borgerne kender til, fx løb, som er arrangeret af den
lokale løbeklub, kaffe og kage, som en borgerforening står for eller et lokalt museum, som arrangerer
en særudstilling. Det er Banedanmarks overbevisning, at dette bevidste arbejde med borgerinddragelse
bidrager til den høje tilfredshed. De senere år har Banedanmark foretaget en digitalisering af
kommunikationen med borgere og lokalsamfund, bl.a Sociale Medier, SMS-tjenester og digital post.
Dette arbejde fortsættes de kommende år.
Vedlagt findes rapporten med hovedkonklusionerne fra Megafon
Område
Afdeling
Gade
Postnr By
Telefon
Direkte
DirekteTlf
Journalnr.
Journalnummer
Version
Side 1(1)