TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 321: MFU spm. om en redegørelse for ulykker i forbindelse med letbanen i Århus, til transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt

MINISTEREN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

7. februar 2019

2019-604

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 22. januar 2019 stillet mig

følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget Trine Bramsen (S).

Spørgsmål nr. 321:

Vil ministeren

–

med henblik på at undgå ulykker ved kommende letbaner

–

redegøre for ulykker i forbindelse med letbanen i Århus? Herunder bedes mini-

steren redegøre for antallet af ulykker, ulykkernes karakteristika samt eventuel-

le indsatser indført for at undgå yderligere ulykker.

Svar:

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet yder et tilskud til anlægget af Aarhus

Letbane, som ejes af Aarhus Kommune og Region Midtjylland. Ansvaret for

driften af letbanen, herunder de sikkerhedsmæssige indsatser, ligger således

hos ejerkredsen og forvaltes af driftsselskabet Aarhus Letbane I/S.

Jeg har på den baggrund bedt Aarhus Letbane I/S om bidrag til besvarelsen.

Aarhus Letbane I/S har oplyst følgende:

”Aarhus

Letbane indledte juni 2017 testkørsler på strækningen Aarhus H

–

Aarhus Universitetshospital svarende til normal drift. Strækningen åbnede for

passagerer den 21. december 2017. Den 25. august 2018 blev letbanestræknin-

gen udvidet til også at omfatte Aarhus Universitetshospital

–

Lisbjergskolen

samt Aarhus H

–

Odder. På sidstnævnte strækning kører Letbanen på signaler

adskilt fra den øvrige trafik.

Ulykker på letbanen

Siden juni 2017 og frem til og med januar 2019 har Aarhus Letbane været in-

volveret i 21 ulykker. Samtlige ulykker er sket på den såkaldte indre strækning

fra Mindet i Aarhus C til Brendstrupgårdsvej i Skejby i det centrale Aarhus.

Ulykkerne fordeler sig således på modparter:

Køretøjer (bil, lastbil): 14

Fodgængere: 5

Cyklister: 2

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 321: MFU spm. om en redegørelse for ulykker i forbindelse med letbanen i Århus, til transport-, bygnings- og boligministeren

Ingen af ulykkerne har resulteret i livstruende personskader. Langt de fleste

ulykker har udelukkende medført mindre, materielle skader på køretøjer og

letbanetog.

Østjyllands Politi har været tilkaldt til samtlige ulykker og har valgt at lave rap-

port på alle ulykker. I samtlige tilfælde har Østjyllands Politi efterfølgende vur-

deret, at modparten enten har overtrådt vigepligt, rødt lys eller forbud mod

venstresving eller U-vending eller krydset sporene uden at se sig for.

Den mest udbredte ulykkestype er køretøjer, der svinger til venstre ind over det

midterlagte letbanetracé og herved påkører letbanetog. Dette gælder for otte

ulykker.

Aarhus Letbane er godkendt efter gældende færdselslov. Det betyder, at man

ikke kommer i konflikt med letbanen, hvis man overholder færdselsreglerne.

Det er Aarhus Letbanes opfattelse, at letbanen er sikker, men at der dels er en

udfordring med trafikkulturen, dels at et nyt letbanesystem kræver en vis til-

vænning.

Aarhus Letbane er dog involveret i relativt få ulykker sammenlignet med andre

letbaner.

Bybanen i Bergen, der kan sammenlignes med Aarhus Letbane og blandt andet

benytter samme type letbanetog, var involveret i 58 ulykker over de første 30

måneders drift, herunder en enkelt dødsulykke. Det svarer cirka til dobbelt så

høj en ulykkesfrekvens som Aarhus Letbanes.

Indsatser

I forbindelse med opstarten af letbanens testkørsler i sommeren 2017 blev der

gennemført

en sikkerhedskampagne. Under overskriften ’Pas på Letbanen –

den er ny i trafikken’ blev der over flere uger gjort opmærksom på det nye

transportmiddel i avisannoncer, på sociale medier, diverse hjemmesider, plaka-

ter og flyers til nærliggende virksomheder og institutioner samt ikke mindst

omfattende omtale i lokale medier.

Efterfølgende har Aarhus Letbane vedligeholdt omgivelsernes opmærksomhed

på sikkerhed gennem interviews og udtalelser i de lokale medier, eksempelvis i

forbindelse med ulykke eller testkørsler på den endnu ikke åbnede letbane-

strækning mellem Aarhus og Grenaa.

Sikkerhed har førsteprioritet for Aarhus Letbane og letbanens operatør, Keolis.

Derfor er der en løbende dialog med Aarhus Kommune og Østjyllands Politi om

de konkrete ulykker, herunder hvad der kan gøres for at minimere antallet af

ulykker fremover. Det er kommunen og politiet, der er ansvarlige for vejenes

udformning, trafikregler og lyskryds.

Side 2/3

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 321: MFU spm. om en redegørelse for ulykker i forbindelse med letbanen i Århus, til transport-, bygnings- og boligministeren

Der nedsættes endvidere en arbejdsgruppe, der skal arbejde med at reducere

eller eliminere risikoen for ulykker på udvalgte steder langs med letbanestræk-

ningen. Arbejdsgruppen består af repræsentanter for Vejregelgruppen, Vejdi-

rektoratet, Østjyllands Politi, Aarhus Kommune, Keolis og Aarhus Letbane og

skal ikke mindst fokusere på den mest udbredte ulykkestype; venstresvingende

køretøjer.”

Aarhus Letbane I/S har ligeledes udarbejdet et oversigtsskema over de 21 hæn-

delser på strækningen, som jeg vedlægger som bilag til dette brev.

Side 3/3

Med

venlig

hilsen

Ole Birk Olesen