Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2015165_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
12. februar 2019
2019-578
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 21. januar 2019 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 318:
I artiklen
”Regeringen
erkender: Konkrete besparelser bag Løkkes sundhedsre-
form er endnu ikke på plads” på dr.dk d. 18. januar udtalte finansministeren
følgende i forbindelse med finansieringen af regeringens nye nærhedsfond:
”Jeg
regner ikke med, jeg skal sidde her og sige, hvilken trafikmedarbejder i
Region Midtjylland, som ikke skal have en opgave fremadrettet.” Vil ministeren
i den forbindelse svare på, om det er forventningen, at der skal afskediges med-
arbejdere i de regionale trafikselskaber, som eksempelvis Midttrafik og Nord-
jyllands Trafikselskab, for at finansiere nærhedsfonden?
Svar:
Nej, det er ikke forventningen, at der skal afskediges medarbejdere i de regio-
nale trafikselskaber.
Det er regeringens oplæg, at det fremadrettet er trafikselskabets bestyrelse, der
skal planlægge og træffe beslutning om omfang og kvalitet af den regionale
kollektive bustrafik.
Trafikselskaberne får med andre ord udvidet deres nuværende opgaveporteføl-
je på dette område, da det i dag er kommuner og regioner, som træffer beslut-
ning om serviceniveauet i den kollektive trafik via den finansiering, som trafik-
selskaberne i dag stilles til rådighed af kommuner og regioner. Derudover er
det regeringens oplæg, at trafikselskaberne yderligere får til opgave at sikre, at
der også i fremtiden vil være privatbaner, som vi kender det i dag. Trafiksel-
skaberne vil således også fremover modtage statslige tilskud, som skal støtte op
om driften af privatbanerne.
Udspillet indebærer muligheder for en samlet set mere effektiv og koordineret
opgaveløsning af den kollektive transport, dels som følge af samlingen af oven-
stående opgaver hos trafikselskaberne, dels som følge af, at udspillet sikrer en
mere klar og enkel ansvarsfordeling, hvor kommunerne overtager den fulde
styring af trafikselskaberne.
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 318: MFU spm. om det er forventningen, at der skal afskediges medarbejdere i de regionale trafikselskaber, som eksempelvis Midttrafik og Nordjyllands Trafikselskab, for at finansiere nærhedsfonden, til transport-, bygnings- og boligministeren
2015165_0002.png
Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål 308 (TRU alm. del).
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen