Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2007199_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
29. januar 2019
2019-477
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 16. januar 2019 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål 301:
Udskifter en udlejer et badeværelse i samme rum, som det tidligere har været i,
med et andet badeværelse, er der retspraksis for, at udlejeren kan tilegne sig en
forbedringsdel fra 0 til 100 pct., hvad opfatter ministeren som det væsentlige,
når der i retspraksis her skal skelnes mellem vedligeholdelse og forbedring?
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at spørgeren ønsker oplyst, hvorledes forbed-
ringsandelen fastsættes, når en udlejer fx udskifter et badeværelse.
Jeg har indhentet svarbidrag fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som oplyser
følgende:
”Forbedringsarbejder
kendetegnes kort sagt ved at tilføre ejendommen nye
faciliteter eller installationer, når der sammenlignes med tilstanden umiddel-
bart inden arbejdernes udførelse. Forbedringerne øger samtidig værdien af det
lejede for lejeren.
Vedligeholdelsesforanstaltninger tilfører derimod ikke ejendommen noget nyt,
men sørger alene for opretholdelse af den allerede etablerede tilstand.
Når en udlejer udfører arbejder i en ejendom, skal der tages hensyn til de spa-
rede udgifter til vedligeholdelse, som udlejer opnår ved at udskifte eksisterende
indretninger. Dette betegnes som sparet vedligeholdelse og dækker over den
del af arbejderne, som ikke indebærer en forbedring, og som vil skulle udskilles
for at fastslå forbedringsdelens omfang. De afholdte udgifter til bygningsarbej-
derne skal således opdeles i udgifter til forbedringer og udgifter til vedligehol-
delse, hvor det alene er forbedringsudgifterne, der berettiger til en lejeforhøjel-
se.
Det vil altid bero på en konkret og skønsmæssig vurdering, i hvilket omfang der
skal ske fradrag for sparet vedligeholdelse.
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 301: MFU spm. om, hvad ministeren opfatter som det væsentlige, når der i retspraksis skal skelnes mellem vedligeholdelse og forbedring, til transport-, bygnings- og boligministeren
2007199_0002.png
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan oplyse, at retspraksis tidligere har aner-
kendt, at renovering af badeværelse fuldt ud skulle anses som forbedring, uan-
set at der i den forbindelse er sket en vis udskiftning af noget eksisterende.
Det kan dog forventes, at der med afgørelsen refereret som T:BB 2011.665 Ø,
hvor landsretten godkendte udgifter til modernisering af bad og ny sanitet med
75 % som forbedring, er foretaget en præcisering i forhold til denne problem-
stilling.”
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen