Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2012077_0001.png
6. februar 2019
J.nr. 2019 - 575
Til Folketinget
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 299 af 16. januar 2019 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 299: MFU spm. om, hvordan et beløb, som private udlejere i visse tilfælde tilbyder lejere af beboelseslejemål for at opsige og fraflytte lejemålet, så udlejeren kan foretage en gennemgribende modernisering og genudleje til en væsentlig højere husleje efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, behandles skattemæssigt, til skatteministeren
2012077_0002.png
Spørgsmål
Private udlejere tilbyder i visse tilfælde lejere af beboelseslejemål betydelige pengebeløb
for at opsige og fraflytte lejemålet, så udlejeren kan foretage en gennemgribende moderni-
sering og genudleje til en væsentlig højere husleje efter boligreguleringslovens § 5, stk.
2. Vil ministeren oplyse, hvordan et sådan pengebeløb behandles skattemæssigt?
Svar
Jeg kan henholde mig til nedenstående bidrag om de gældende regler, som jeg har modta-
get fra Skattestyrelsen:
”Engangsbeløb,
som udlejere betaler til lejere af private beboelseslejemål for at opsige og
fraflytte lejemålet, betragtes som udgangspunkt som kompensationsbeløb for opgivelse af
et privat formuegode omfattet af formuesfæren. Det er et skatteretligt hovedprincip, at
økonomiske fordele henhørende under den private formuesfære er skattefrie. Engangsbe-
løb for opsigelse og fraflytning af beboelseslejemål er således som udgangspunkt skatte-
frie for lejerne.
Dette er også i overensstemmelse med gældende praksis på området og fremgår udtrykke-
ligt af Den juridiske vejledning,
afsnit C.C.2.1.6.”
Side 2 af 2