Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2012176_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
6. februar 2019
2019-446
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 15. januar 2019 stillet mig
følgende spørgsmål 290 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 604:
Vil ministeren redegøre for, hvordan mulighederne for hurtig gennemførelse af
EU’s Vejpakke
fra rådsmødet i december 2018 er i lyset af, at Europa-
Parlamentets Transportudvalg nu har underkendt store dele af den samlede
pakke?
Svar:
Den 10. januar 2019 stemte Europa-Parlamentets Transport- og Turismeudvalg
(TRAN) om tre udkast til betænkninger vedr. forslagene i Vejpakken om mar-
kedsadgang og sociale vilkår og kontrol.
Ordførerens udkast til betænkning om forslag til ændring af forordningen om
adgang til erhvervet og adgang til markedet (cabotage) blev vedtaget af et flertal
i udvalget, mens et flertal i udvalget forkastede ordførernes udkast til betænk-
ning på de to øvrige forslag om hhv. køre- og hviletid og takograf og om kontrol
og udstationering.
Da forslagene er en del af en samlet pakke, kan der ikke indledes forhandlinger
mellem Rådet og Europa-Parlamentet om en endelig aftale, inden Europa-
Parlamentet har vedtaget sin holdning til alle forslagene.
I øjeblikket afventer vi en afklaring af, hvordan Europa-Parlamentet videre vil
behandle forslagene, og det videre forløb følger mit ministerium og jeg meget
tæt.
Det er fortsat min forhåbning, at det snarest muligt lykkes at få vedtaget de nye
regler for vejtransport i EU, som der er hårdt brug for. Det er dog desværre ikke
usandsynligt, at vi ender i en situation, hvor det er Europa-Parlamentet og dets
medlemmer, som blokerer for en aftale. Det vil selvfølgelig være beklageligt og
meget uhensigtsmæssigt for vejgodstransporten. Hvis vi ikke får Vejpakken
gennemført inden valget til Europa-Parlamentet, kan vi risikere, at nye regler
på området har meget lange udsigter.
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 290: Spm. om, hvordan mulighederne for hurtig gennemførelse af EU’s Vejpakke fra rådsmødet i december 2018 er i lyset af, at Europa-Parlamentets Transportudvalg nu har underkendt store dele af den samlede pakke, til transport-, bygnings- og boligministeren
2012176_0002.png
Jeg håber derfor også, at Europa-Parlamentets medlemmer på samme måde
som medlemslandene er i stand til at finde frem til et kompromis, som vil sikre
enkle og klare regler, som er mulige at håndhæve, og som bidrager til mere lige
konkurrencevilkår og ordnede forhold i den europæiske vejtransportsektor.
I forlængelse heraf har vi fra dansk side været i løbende kontakt med medlem-
merne af Europa-Parlamentet, og jeg vil fortsat arbejde ihærdigt for, at vi får
Vejpakken gennemført hurtigst muligt.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen