Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2003040_0001.png
MIN ISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. n r.
18. jan uar 2019
2019 - 32
Frederi ksholms Kanal 27 F
1220 Køben h avn K
Tel efon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 2. januar 2019 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Eva Flyvholm (EL).
Spørgsmål nr. 272:
Jeg var glad for at se Røsnæs komme med i den nye Naturkanon, det er virkelig
et særligt og smukt naturområde, og en fin opfordring fra ministeren til at flere
familier bør besøge stederne og få glæde af nature, men hvordan tænker mini-
steren, at naturoplevelsen vil være, hvis der bliver pløjet en motorvej gennem
Røsnæs?
Svar:
Der er ikke på nuværende tidspunkt fastlagt en præcis linjeføring for en even-
tuel fast Kattegatforbindelse. Vejdirektoratet har i screeningsundersøgelsen,
der blev afrapporteret i december 2018, arbejdet med en overoverordnet linje-
føringskorridor fra Røsnæs via Samsø til Hou.
Med finanslovsaftalen for 2019 er der afsat 60 mio. kr. til at gennemføre en
forundersøgelse af en fast Kattegatforbindelse. Der skal i den forbindelse ses
nærmere på mulige linjeføringer for forbindelsen, herunder de natur- og mil-
jømæssige konsekvenser for de undersøgte linjeføringer. Såfremt der ved for-
undersøgelsens afslutning træffes beslutning om at gennemføre en VVM-
undersøgelse af projektet, vil de natur- og miljømæssige undersøgelser blive
yderligere uddybet i den forbindelse.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen