Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2012687_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
7. februar 2019
2018-6817
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 17. december 2018 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kim Christiansen (DF).
Spørgsmål nr. 240:
Ifølge en artikel i JydskeVestkysten den 4. december med titlen ”Ministre tavse
om lukningen af Kolding Havn” bragt på jv.dk, har
en række erhvervsorganisa-
tioner i et brev opfordret erhvervsminister Rasmus Jarlov, økonomi- og inden-
rigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille og transport- bygnings- og boligmi-
nister Ole Birk Olesen til at undersøge lovligheden af Kolding Byråds beslut-
ning. Det fremgår af artiklen, at sagen ressortmæssigt er placeret under trans-
port-, bygnings- og boligministeriet. Vil ministeren oplyse, hvad der er status i
sagen?
Svar:
Jeg kan oplyse, at advokatfirmaet Plesner på vegne af brancheforeningen Dan-
ske Havnevirksomheder den 19. december 2018 har indbragt Kolding Byråds
beslutning af 27. november 2018 om nedlukning af Kolding Erhvervshavn for
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen med påstand om, at byrådets beslutning er i
strid med havneloven.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er klageinstans for klager over forvaltningen
af en havn efter havnelovens bestemmelser, jf. lovens § 17, stk. 1, og § 16 i be-
kendtgørelse nr. 1197 af 28. september 2018 om Trafik-, Bygge- og Boligstyrel-
sens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafik-, Byg-
ge- og Boligstyrelsens forskrifter.
Sagen er fortsat under behandling i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Jeg kan
oplyse, at styrelsens afgørelse ikke kan indbringes for mig som minister. Jeg vil
derfor henholde mig til styrelsens afgørelse, når den foreligger.
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om kommentar til artikel i JydskeVestkysten den 4. december med titlen Ministre tavse om lukningen af Kolding Havn bragt på jv.dk, til transport-, bygnings- og boligministeren
2012687_0002.png
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Ole Birk Olesen