Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
23. januar 2019
2018-6782
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har den 14. december 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 233:
Vil ministeren redegøre for reglerne for personbilers og taxaers mulighed for at
benytte busbaner i Norge? Ministeren bedes samtidig lave en sammenligning
med reglerne som beskrevet i udkast til bekendtgørelse om ændring af vejaf-
mærkningsbekendtgørelserne.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som har oplyst følgende:
”Vejdirektoratet har anmodet Statens Vegvesen om at
beskrive, hvordan reg-
lerne i Norge er.
Personbilers og taxaers mulighed for at benytte busbaner i Norge sker efter
nærmere fastsatte regler i national lov for trafikregler. Det fremgår af trafikreg-
lerne, at hvor der er afmærket busbane eller fælles brug af bane, er den generel-
le regel, at de elektriske og brintdrevne biler kan køre i banen. Afmærkningen
består af trafikskilte suppleret med markering på kørebanen.
Der er to trafikskilte, som bruges for kollektiv trafik i Norge. Det ene viser bus.
Det andet viser bus + teksten Taxi. Det er primært trafikskiltet visende bus +
teksten Taxi, der anvendes. Afmærkningen på kørebanen er teksten ”BUSS” og
”TAXI” med hvid skriftfarve uden anden baggrundsfarve.
Der er desuden et trafikskilt, som kan bruges i en såkaldt medbenyttelse-bane.
Trafikskiltet betyder kørsel med mere end 2 personer i bilen. Dette trafikskilt
kan bruges som tillæg til bane for bus og taxi.
Det danske udkast til bekendtgørelse om ændring af vejafmærkningsbekendt-
gørelserne indeholder alene regulering med afmærkning på kørebanen, da der i
Danmark på et generelt plan ikke bruges skilte for busbane. Konkret foreslås, at
der i bekendtgørelsen tilføjes, at der kan ske afmærkning på vejbanen med tek-
sten ”TAXI” med grøn baggrund samt et symbol af en bil
med grøn baggrund.