Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg
Christiansborg
6. november 2018
Svar på Transport-, Bygnings- og Boligudvalgets spørgsmål nr. 23
(Alm. del) af 11. oktober 2018
Spørgsmål
Vil ministeren angive et opdateret skøn for størrelsesordenen af investeringsud-
fordringen i bygninger og anlæg for hvert år frem til 2025 ligesom i tidligere opgø-
relser nævnt eksempelvis i svar på FIU alm. del - spørgsmål 66 (folketingsåret
2017-18)? I forlængelse heraf vil ministeren redegøre for, hvordan man kommer
frem til skønnet for planlagte investeringer i bygninger og anlæg samt skønnet for
finansierede niveauer?
Svar
De allerede planlagte og igangværende offentlige investeringer vurderes at flugte
med det finansierede niveau i 2019 og 2020,
jf. Opdateret 2025-forløb: Grundlag for
udgiftslofter 2022,
august 2018. Dermed er investeringsudfordringen håndteret, men
der er fortsat ikke rum til at igangsætte yderligere nye investeringsprojekter i 2019-
2020, medmindre der anvises særskilt finansiering. Der vurderes ikke for nuvæ-
rende at være en investeringsudfordring efter 2020.
Skønnet for allerede planlagte og igangværende offentlige investeringer er baseret
på en nationalregnskabsmæssig oversættelse af de indbudgetterede udgifter på
finansloven, de årlige økonomiaftaler med kommuner og regioner samt diverse
indsamlede oplysninger. Der er dermed tale om en samlet vurdering af niveauet
for de allerede planlagte offentlige investeringer, som omfatter både stat, kommu-
ner og regioner.
Det finansierede niveau for de offentlige investeringer i bygninger og anlæg fast-
lægges ifm. de mellemfristede fremskrivninger af dansk økonomi. Niveauet er i
udgangspunktet udtryk for en beregningsteknisk fremskrivning, der ikke tager
afsæt i konkrete budgetteringer af anlægsprojekter. Ifm.
Vækst og Velstand 2025,
maj 2017 lagde regeringen dog op til at løfte det beregningsteknisk fastlagte niveau
i 2021-2025. Siden fremskrivningen ifm.
Vækst og Velstand 2025,
maj 2017 er der
foretaget en række justeringer af den mellemfristede ramme til offentlige investe-
ringer som følge af politiske aftaler mv., jf. bl.a.
Danmarks Konvergensprogram 2018,
april 2018 og
Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022,
august 2018. Det
finansierede niveau for de offentlige investeringer i bygninger og anlæg udgør
dermed mellem 58,7 og 64,9 mia. kr. årligt i 2019-2025,
jf. tabel 1.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk