TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 226: MFU spm. om, hvilke regler der gælder for udenlandske kapitalfondes opkøb af erhvervs- og boligudlejningsejendomme i Danmark, til justitsministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. marts 2018

Formueretskontoret

Selina Rosenmeier

2018-0030-0787

653882

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 415 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. februar 2018. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF)

Søren Pape Poulsen

Mette Kjølby Miller-Harris

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 226: MFU spm. om, hvilke regler der gælder for udenlandske kapitalfondes opkøb af erhvervs- og boligudlejningsejendomme i Danmark, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 415 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvor mange tilladelser ministeren

har givet til udenlandske selskaber til at erhverve sommerhus i

Danmark?”

Svar:

Betingelserne for, at udenlandske selskaber kan erhverve fast ejendom i

Danmark fremgår af erhvervelsesloven og af erhvervelsesbekendtgørelsen.

Efter erhvervelseslovens § 1, stk. 2, jf. § 1, stk. 1, kan selskaber, foreninger

og andre sammenslutninger, offentlige eller private institutioner, stiftelser

og legater, der ikke har hjemsted (hovedkontor) i Danmark, samt udenland-

ske offentlige myndigheder kun med Justitsministeriets tilladelse erhverve

adkomst på fast ejendom her i landet.

Uanset bestemmelsen i erhvervelseslovens § 1, stk. 2, kan selskaber m.v.,

der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i et EU- eller EØS-land,

og som har oprettet eller vil oprette filialer eller agenturer eller vil levere

tjenesteydelser her i landet, i medfør af erhvervelsesbekendtgørelsens § 1,

stk. 1, nr. 5, erhverve adkomst på fast ejendom her i landet uden Justitsmi-

nisteriets tilladelse, selv om de ikke har hjemsted her i landet.

Efter erhvervelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 2, er betingelserne herfor, at

selskabet enten har hovedkontor eller hovedvirksomhed inden for et EU- el-

ler EØS-land eller har vedtægtsmæssigt hjemsted der. I sidstnævnte tilfælde

skal selskabets virksomhed have faktisk og vedvarende tilknytning til er-

hvervslivet i et EU- eller EØS-land. Herudover er det en betingelse, at er-

hvervelsen er en forudsætning for at udøve selvstændig virksomhed eller le-

vere tjenesteydelser, jf. erhvervelsesbekendtgørelsen § 3, nr. 2.

Justitsministeriet udarbejder årligt en opgørelse over, hvor mange perso-

ner der har fået tilladelse henholdsvis afslag på ansøgning om køb af sekun-

dærbolig i Danmark. Opgørelserne er ikke udtryk for nøjagtig statistik, men

er baseret på en manuel optælling af sager og er udarbejdet til internt brug i

forbindelse med Justitsministeriets sagsbehandling. En sådan opgørelse er

senest sendt til Folketinget ved besvarelsen af 20. februar 2018 af spørgs-

mål nr. 352 (Alm. del) fra Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligud-

valg for så vidt angår perioden 2007-2017.

Justitsministeriet udarbejder ikke på nuværende tidspunkt – heller ikke til

internt brug – en særskilt opgørelse over, hvor mange selskaber uden dansk

hjemsted der har fået tilladelse henholdsvis afslag på ansøgning om køb af

fast ejendom i Danmark. Ministeriet har imidlertid besluttet fremadrettet at

udarbejde en sådan opgørelse.