Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1994573_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. marts 2018
Formueretskontoret
Selina Rosenmeier
2018-0030-0787
653882
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 415 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. februar 2018. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF)
Søren Pape Poulsen
/
Mette Kjølby Miller-Harris
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 226: MFU spm. om, hvilke regler der gælder for udenlandske kapitalfondes opkøb af erhvervs- og boligudlejningsejendomme i Danmark, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 415 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange tilladelser ministeren
har givet til udenlandske selskaber til at erhverve sommerhus i
Danmark?”
Svar:
1.
Betingelserne for, at udenlandske selskaber kan erhverve fast ejendom i
Danmark fremgår af erhvervelsesloven og af erhvervelsesbekendtgørelsen.
Efter erhvervelseslovens § 1, stk. 2, jf. § 1, stk. 1, kan selskaber, foreninger
og andre sammenslutninger, offentlige eller private institutioner, stiftelser
og legater, der ikke har hjemsted (hovedkontor) i Danmark, samt udenland-
ske offentlige myndigheder kun med Justitsministeriets tilladelse erhverve
adkomst på fast ejendom her i landet.
Uanset bestemmelsen i erhvervelseslovens § 1, stk. 2, kan selskaber m.v.,
der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i et EU- eller EØS-land,
og som har oprettet eller vil oprette filialer eller agenturer eller vil levere
tjenesteydelser her i landet, i medfør af erhvervelsesbekendtgørelsens § 1,
stk. 1, nr. 5, erhverve adkomst på fast ejendom her i landet uden Justitsmi-
nisteriets tilladelse, selv om de ikke har hjemsted her i landet.
Efter erhvervelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 2, er betingelserne herfor, at
selskabet enten har hovedkontor eller hovedvirksomhed inden for et EU- el-
ler EØS-land eller har vedtægtsmæssigt hjemsted der. I sidstnævnte tilfælde
skal selskabets virksomhed have faktisk og vedvarende tilknytning til er-
hvervslivet i et EU- eller EØS-land. Herudover er det en betingelse, at er-
hvervelsen er en forudsætning for at udøve selvstændig virksomhed eller le-
vere tjenesteydelser, jf. erhvervelsesbekendtgørelsen § 3, nr. 2.
2.
Justitsministeriet udarbejder årligt en opgørelse over, hvor mange perso-
ner der har fået tilladelse henholdsvis afslag på ansøgning om køb af sekun-
dærbolig i Danmark. Opgørelserne er ikke udtryk for nøjagtig statistik, men
er baseret på en manuel optælling af sager og er udarbejdet til internt brug i
forbindelse med Justitsministeriets sagsbehandling. En sådan opgørelse er
senest sendt til Folketinget ved besvarelsen af 20. februar 2018 af spørgs-
mål nr. 352 (Alm. del) fra Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligud-
valg for så vidt angår perioden 2007-2017.
2
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 226: MFU spm. om, hvilke regler der gælder for udenlandske kapitalfondes opkøb af erhvervs- og boligudlejningsejendomme i Danmark, til justitsministeren
Justitsministeriet udarbejder ikke på nuværende tidspunkt – heller ikke til
internt brug – en særskilt opgørelse over, hvor mange selskaber uden dansk
hjemsted der har fået tilladelse henholdsvis afslag på ansøgning om køb af
fast ejendom i Danmark. Ministeriet har imidlertid besluttet fremadrettet at
udarbejde en sådan opgørelse.
3