TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 226: MFU spm. om, hvilke regler der gælder for udenlandske kapitalfondes opkøb af erhvervs- og boligudlejningsejendomme i Danmark, til justitsministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Transport- Bygnings- og Boligudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. december 2018

Formueretskontoret

Selina Rosenmeier

2018-0032/41-0062

952755

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 226 (Alm. del), som Folketin-

gets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg har stillet til justitsministeren

den 12. december 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted

(EL).

Søren Pape Poulsen

Helene Bendtsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 226: MFU spm. om, hvilke regler der gælder for udenlandske kapitalfondes opkøb af erhvervs- og boligudlejningsejendomme i Danmark, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 226 (Alm. del) fra Folketingets Transport-, Bygnings- og

Boligudvalg:

”Vil ministeren oplyse, hvilke regler der gælder for udenland-

ske kapitalfondes opkøb af erhvervs- og boligudlejningsejen-

domme i Danmark?”

Svar:

Reglerne om, hvornår udenlandske selskaber kan købe fast ejendom i

Danmark, fremgår af erhvervelsesloven og af erhvervelsesbekendtgørelsen.

Selskaber mv., der ikke har hjemsted (hovedkontor) i Danmark eller et an-

det EU- eller EØS-land, kan kun med Justitsministeriets (Civilstyrelsens)

tilladelse købe fast ejendom her i landet. Det gælder også for udenlandske

kapitalfonde, der vil købe fast ejendom i Danmark.

Reglerne indebærer, at kun danske selskaber, dvs. selskaber der har deres

hjemsted (hovedkontor) her i landet, frit kan købe fast ejendom i Danmark.

Danske selskaber skal således ikke have tilladelse fra Justitsministeriet for

at købe fast ejendom i Danmark. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke

med afsæt i erhvervelseslovens regler kan stilles særlige krav f.eks. til na-

tionaliteten af selskabets ejerkreds eller ledelse (aktionærer, bestyrelses-

medlemmer og direktører).

Det indebærer, at hvis der etableres et dansk selskab med hjemsted i over-

ensstemmelse med reglerne for etablering af selskaber i Danmark, vil sel-

skabet frit kunne købe fast ejendom i Danmark, uanset om selskabets ejer-

kreds mv. består af udenlandske investorer. Det bemærkes i tilknytning her-

til, at reglerne om etablering af selskaber i Danmark hører under Erhvervs-

ministeriets område.

Når der er tale om et selskab, der er stiftet i et EU- eller EØS-land, og

som har oprettet eller vil oprette f.eks. en filial i Danmark, kan et sådant sel-

skab under visse betingelser købe fast ejendom i Danmark uden Justitsmi-

nisteriets tilladelse, selv om det ikke har hjemsted her i landet.

Betingelserne for, at sådanne selskaber kan købe fast ejendom i Danmark

uden Justitsministeriets tilladelse er bl.a., at selskabet enten har hovedkon-

tor eller hovedvirksomhed inden for et EU- eller EØS-land eller har

vedtægtsmæssigt hjemsted der. I sidstnævnte tilfælde skal selskabets virk-

somhed have faktisk og vedvarende tilknytning til erhvervslivet i et EU- el-

ler EØS-land.

Herudover er det en betingelse, at købet af den faste ejendom er en forud-

sætning for at udøve selvstændig virksomhed eller levere tjenesteydelser.

Det skal således være hensigten med erhvervelsen, at anvendelsen af ejen-

dommen er erhvervsmæssig.

Tinglysning af et dokument om køb af fast ejendom uden særlig tilladelse

er betinget af, at erhververen afgiver en erklæring under strafansvar, hvoraf

det fremgår, at den pågældende opfylder de nævnte betingelser. Opfyldes

de nævnte betingelser ikke, f.eks. fordi den købte ejendom ikke påtænkes

anvendt erhvervsmæssigt, skal der indhentes tilladelse fra Justitsministeriet

til køb af fast ejendom i Danmark.

Justitsministeriet kan oplyse, at ministeriet i perioden fra januar 2017 til

udgangen af juni 2018 ses at have givet én tilladelse til køb af fast ejendom

i Danmark til et selskab uden dansk hjemsted. Der var tale om, at selskabet

i forbindelse med en tvangsauktion ønskede at overtage ejendommen som

ufyldestgjort panthaver med henblik på videresalg. Endvidere ses ministe-

riet i samme periode at have givet ét afslag på ansøgning om køb af fast

ejendom til et udenlandsk selskab. Der var tale om, at selskabet ønskede at

erhverve en ejendom med henblik på feriebrug for selskabets ansatte og så-

ledes ikke for at udøve erhvervsmæssig virksomhed i Danmark. Det bemær-

kes, at sagerne er fundet på baggrund af en manuel søgning i ansøgninger

om køb af fast ejendom i Danmark i ministeriets sagsbehandlingssystem i

den anførte periode.

Det bemærkes, at der i forlængelse af Justitsministeriets besvarelse af 6.

marts 2018 af spørgsmål nr. 415 (Alm del) fra Folketingets Retsudvalg

fremover årligt vil blive udarbejdet en opgørelse over, hvor mange selska-

ber uden dansk hjemsted der har fået tilladelse henholdsvis afslag på ansøg-

ning om køb af fast ejendom i Danmark.

Det bemærkes i øvrigt, at Justitsministeriet til brug for besvarelsen af 25.

april 2018 af spørgsmål nr. 512 (Alm. del) fra Folketingets Transport-, Byg-

nings- og Boligudvalg indhentede en udtalelse fra Tinglysningsretten om

bl.a., hvor mange virksomheder uden dansk virksomhedsnummer, der i pe-

rioden fra 8. september 2009 (hvor man overgik til digital tinglysning) til

31. december 2017 har fået tinglyst adkomst til fast ejendom og som fortsat

er registreret i Tingbogen uden dansk virksomhedsnummer.

Tinglysningsretten oplyste i den forbindelse, at der i den nævnte periode var

registreret 98 selskaber, der var hjemmehørende i følgende lande:

Sverige (22), Norge (18), Færøerne (15), Tyskland (14), Luxembourg (8),

Finland (6), England (5), Holland (4), Belgien, Frankrig, Letland, Liech-

tenstein, Polen, Ungarn og Østrig (hver 1).