Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1991061_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
18. december 2018
2018-6744
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 12. december 2018 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kaare Dybvad (S).
Spørgsmål nr. 213:
Vil ministeren redegøre for mulighederne for og omkostningerne ved at kon-
vertere de almene boligorganisationers indekslån til statsgaranterede realkre-
ditlån?
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Trafik-, Bygge- og Bolig-
styrelsen, som oplyser følgende:
”Der
er ikke i det gældende regelsæt vedr. almene boliger bestemmelser, der
regulerer omlægning af indekslån til andre lånetyper.
Indekslånene er inkonverterbare, hvilket betyder, at lånene kun kan indfries
ved opkøb af de bagvedliggende indeksobligationer. Derudover sker kursfast-
sættelsen på de bagvedliggende indeksobligationer på et illikvidt marked. Ejere
af indeksobligationer anser generelt denne type obligation for investeringer,
der holdes til udløb ("buy and hold"), hvorfor ejerne sjældent ønsker at sælge
dem. Indekslån kan derfor være uforholdsmæssigt dyre at indfri.
I den forbindelse bemærkes, at det generelt tilstræbes, at realkreditobligationer
handles på markeder med stor omsætning og høj grad af likviditet. Det sikrer
velbestemte og relativt stabile renter og en markedskonform kursdannelse.
Kursfastsættelsen på indeksobligationer, jf. ovenfor, er baggrunden for, at om-
lægning af indekslån ikke indgår i den nye finansierngsmodel for alment bygge-
ri, som er baseret på optagelse af realkreditlån med fuld statsgaranti. I stedet er
der etableret en frivillig ordning, hvor realkreditinstitutterne på visse betingel-
ser kan opnå statsgaranti vedrørende de eksisterende indekslån mod at betale
garantiprovision til staten. På nuværende tidspunkt er der endnu ikke nogen
realkreditinstitutter, som har valgt at benytte denne ordning.”
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 213: Spm. om en redegørelse for mulighederne for og omkostningerne ved at konvertere de almene boligorganisationers indekslån til statsgaranterede realkreditlån, til transport-, bygnings- og boligministeren
1991061_0002.png
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Ole Birk Olesen