Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
20. december 2018
2018-6711
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 11. december 2018 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Mette Reissmann (S).
Spørgsmål nr. 204:
Der har været en del røveriske overfald på unge mennesker i indeværende år.
Flere af disse relaterer sig til en mørk sti i nærheden af Danshøj Station. Stien
er markeret med rød cirkel i bilag 1 til spørgsmålet og et billede fra stien er ved-
lagt som bilag 2 til spørgsmålet. Stien er mørk og omgivet af træer, og det ska-
ber utryghed blandt beboerne i området, hvilket fremgår af artiklen
”16 unge
overfaldet: Politiet spiser borgere af med citronmåner”
bragt på ekstrabladet.dk
den 27. november 2018. I forbindelse med mødet omtalt i artiklen, fremgik det,
at de omkringstående træer og buske står på DSB’s
grund langs banen, men at
forældregruppens gentagne henvendelser til DSB med anmodninger om at be-
skære træer og buske ikke er blevet besvaret. Hvad agter ministeren at gøre for
at få DSB til at beskære de buske og træer, der beviseligt, jf. politirapporter og
vidner, skjuler gerningsmændene?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for DSB, som oplyser følgende:
”DSB har en klar holdning til og et stort ønske om, at det skal være sikkert og
trygt at færdes på og omkring stationerne. Dels skal det være trygt at tage til
og fra stationerne for DSB’s
passagerer, og dels skal stationsområderne være
et trygt sted i det offentlige rum i al almindelighed.
For så vidt angår den konkrete sti ved Danshøj Station, kan DSB oplyse, at
stien senest i november 2018 er blevet beskåret.
Den 26. oktober 2018 modtog DSB en henvendelse fra formanden for grund-
ejerforeningen Valby Nye Villakvarter. DSB bestilte herefter straks beskæring
af beplantning langs stien til udførelse af et eksternt firma, som færdigmeldte
opgaven den 13. november 2018. Vedhæftet følger dokumentation for leve-
randørens seneste udførte arbejde på den omtalte sti ved Danshøj Station.
Det er således DSB’s klare overbevisning, at vi har reageret på indkomne
henvendelser om emnet og udført beskæring langs stien som ønsket.”