Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1991851_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
18. december 2018
2018-6631
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i spørgsmål 200 af 6. december
2018 stillet mig følgende spørgsmål. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kri-
stian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 200:
Vil ministeren oplyse, om der er aktuelle planer om at nedrive en del af den
relativt nye og solide bygningsmasse ved forskningscentret i Foulum med bag-
grund i manglende muligheder for at udleje bygningerne på grund af høj husle-
je sammenlignet med tilsvarende bygninger i det åbne land?
Svar:
Bygningsstyrelsen oplyser, at der ikke er indgået konkrete aftaler med Aarhus
Universitet om nedrivning af bygninger på forskningscenter Foulum.
Der pågår en proces mellem Aarhus Universitet og Bygningsstyrelsen, der har
til formål at afdække og optimere Aarhus Universitets fremtidige anvendelse af
de eksisterende lejemål på forskningscentret Foulum. Dette er for at sikre, at
Aarhus Universitet også i fremtiden har tidssvarende og moderne faciliteter,
der understøtter de forskningsområder, som i dag er tilknyttet forskningscen-
tret Foulum.
Processen kan resultere i modernisering af eksisterende udvalgte lejemål men
også nybyggeri i de tilfælde, hvor det på baggrund af den samlede vurdering
betragtes mest hensigtsmæssigt. I tilfælde af, at der etableres nybyggeri, kan
det vise sig nødvendigt at nedrive eksisterende bygningsmasse for at sikre et
byggefelt, der ligger optimalt i forhold til de øvrige faciliteter på forskningscen-
tret Foulum.
Såfremt processen med Aarhus Universitet medfører yderligere opsigelser af
eksisterende bygninger, vil Bygningsstyrelsen forsøge at finde alternativ an-
vendelse heraf. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, vil udgangspunktet være, at
der skal foregå en udmatrikulering, og at den udmatrikulerede ejendom efter-
følgende indskydes i Freja Ejendomme A/S (Statens Ejendomsselskab).
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om der er aktuelle planer om at nedrive en del af den relativt nye og solide bygningsmasse ved forskningscentret i Foulum med baggrund i manglende muligheder for at udleje bygningerne på grund af høj husleje sammenlignet med tilsvarende bygninger i det åbne land, til transport-, bygnings- og boligministeren
1991851_0002.png
Udlejning til private er inde i overvejelserne for bygningerne i Foulum. Her er
Bygningsstyrelsen ikke bundet af huslejefastsættelse i SEA-ordningen, idet
udlejning kan ske til markedslejevilkår. Det er imidlertid en lille andel af de
nuværende tomme bygninger på Foulum, der er egnet til privat udlejning til
f.eks. lager, kontor eller lettere industri.
Hvad angår en eventuel fortsat anvendelse til landbrugsdrift eller dyrehold, er
der nogle umiddelbare barrierer. Blandt andet er den for området foreliggende
VVM godkendelse til 1.000 dyreenheder allerede fuldt udnyttet. Yderligere gør
udformningen på bygningsmassen den påkrævede opdeling i to uafhængige
besætninger meget vanskelig, hvilket også gør sig gældende i forhold til foder-
anlæg, gylleanlæg, ventilation, malkeanlæg mv. Endelig er der udfordringer i
forhold til sundhedsforhold, idet ingen virksomhed vil kunne sameksistere
indenfor så kort afstand, uden at de to besætninger udsættes for samme sund-
hedsrisiko, herunder smitte.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen