TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 192: MFU spm. om kommentar til udsagn fra Sikkerhedsbranchens informationschef, til transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt

MINISTEREN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

28. januar 2019

2018 - 6629

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 6. december 2018 stillet

mig følgende spørgsmål 192 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bertel Haarder (V) og Annette Lind (S).

Spørgsmål nr. 192:

Hvad er ministerens kommentar til nedenstående udsagn fra Sikkerhedsbran-

chens informationschef (mail fra SikkerhedsBranchens informationschef i no-

vember 2018 ): ”Bygningsreglementer og

-standarder har stor indflydelse på

hvor brandsikre de endelige bygninger bliver og for beredskabets indsatsmu-

ligheder. I Danmark omkommer der hvert år ca. 70 personer i brand, og ca.

1.500 personer kommer på hospitalet på grund af brand. Det er for mange

sammenlignet med for eksempel Sverige og Norge, der har haft held til at ned-

bringe deres antal markant. Derfor ser vi i SikkerhedsBranchen et stort poten-

tiale i at harmonisere bygningsreglementer og -standarder med resten af Nor-

den, og her er billigere og generelt bedre byggeri naturligvis en ekstra bonus. Et

EU-spor, som transport-, bygnings- og boligministeren ønsker frem for et nor-

disk samarbejde, risikerer derimod at gøre Danmarks fremtidige byggeri min-

dre brandsikkert, fordi vi i så fald skal harmonisere med lande med langt flere

omkomne og tilskadekomne i brand.”?

Svar:

Det er ikke min opfattelse, at Danmarks deltagelse i fælles europæisk standar-

diseringsarbejde medfører et lavere niveau for bygningers brandsikkerhed i

Danmark.

Krav til brandsikkerhed fastsættes af de enkelte lande, herunder Danmark, og

det ændres der ikke på ved at deltage i det europæiske standardiseringsarbejde.

Jeg har endvidere forelagt spørgsmålet for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen,

som har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til.

”Der er en række forhold, der kan have betydning for brandsikkerheden i en

bygning, herunder byggematerialernes brandmodstandsevne, bygningens ind-

retning og de brandtekniske installationer.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 192: MFU spm. om kommentar til udsagn fra Sikkerhedsbranchens informationschef, til transport-, bygnings- og boligministeren

Derudover kan det have betydning, at der er forskellige traditioner for, hvordan

byggeri udføres i forskellige lande. I de øvrige nordiske lande bygges der fx

oftere i træ end i Danmark, hvilket har betydning for de krav, der stilles til

brandsikkerhed. Derfor er det også de nationale myndigheder, der konkret

vurderer, hvordan kravene til brandsikringen af byggeriet bedst kan udformes i

det enkelte land.

For byggevarer gælder det, at byggevareforordningen stiller krav til, hvordan

byggevarer må markedsføres og sælges i EU. Det indebærer fx, at byggevarens

ydeevne skal deklareres, såfremt der findes en harmoniseret standard for den

pågældende byggevare. I ydeevenedeklarationen kan det så være relevant at

angive byggevarens brandmæssige egenskaber efter metoderne herfor i den

tilhørende standard.

Forordningen fremmer således et velfungerende indre marked ved at skabe

øget gennemsigtighed, men den indeholder ikke krav til, hvordan byggeriet i

sidste ende må opføres.

Der findes også europæiske standarder, som beskriver beregnings- eller prøv-

ningsmetoder, eller som beskriver, hvordan bygninger kan designes og udføres.

Disse standarder er frivillige, hvorfor det er op til de enkelte lande at vælge,

hvilke man ønsker at anvende for blandt andet at skabe bedre konkurrencevil-

kår samtidig med, at sikkerheden opretholdes. I Danmark er fx konstruktions-

standarderne

–

Eurocodes

–

implementeret i bygningsreglementets krav.

Tilsvarende indgår andre frivillige europæiske standarder for design og udfø-

relse af bygninger i bygningsreglementet.

Ved vurderingen af, om en europæisk standard skal indgå i de danske bygge-

regler, ses først og fremmest på, om standarden matcher fx danske vind- og

vejrforhold og byggetraditioner, så bygningers sikkerhed opretholdes.

’’

Det europæiske standardiseringsarbejde ændrer ikke på, at man kan samarbej-

de i Norden. De regeludstedende byggemyndigheder har et godt samarbejde og

orienterer sig i hinandens regelsæt, når der tages initiativ til ny regulering eller

regelændringer.

Jeg kan desuden oplyse, at Beredskabsstyrelsen har opgjort antallet af dødsfald

ved brand i de nordiske lande i perioden 1997

–

2017, jf. nedenfor. Heraf frem-

går det, at Danmark siden opgørelsesperiodens start samlet set har nedbragt

antallet af dødsfald ved brand.

Opgørelsen viser, at antallet af dødsfald ved brand i Danmark i de seneste fem

opgørelsesår fra 2013 til 2017 i gennemsnit ligger på niveau med antallet af

dødsfald ved brand i Finland og Sverige, mens Norge ligger lidt lavere.

Side 2/3

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 192: MFU spm. om kommentar til udsagn fra Sikkerhedsbranchens informationschef, til transport-, bygnings- og boligministeren

Side 3/3

År

Danmark

Finland

Omkomne pr. 100.000 indbyggere

Norge

Sverige

1,72

2,00

1,24

1,20

1,49

1,54

1,49

0,72

1,15

0,91

1,06

1,24

1,27

1,38

1,08

1,00

0,98

1,15

1,12

1,16

1997

1,33

1,75

1,53

1998

1,34

1,48

1,18

1999

1,51

1,83

1,35

2000

1,56

1,63

1,23

2001

1,38

1,48

1,44

2002

1,42

1,65

1,41

2003

1,71

1,81

1,23

2004

1,59

2,12

1,20

2005

1,61

1,55

1,43

2006

1,27

2,19

1,38

2007

1,30

1,70

1,58

2008

1,65

2,01

1,73

2009

1,28

2,00

1,29

2010

1,33

1,49

1,34

2011

1,15

1,22

0,94

2012

1,18

1,51

0,79

2013

1,25

1,06

1,19

2014

1,49

1,57

1,18

2015

1,20

1,35

0,67

2016

0,89

1,35

0,77

2017

1,06

1,11

0,48

Kilde: Beredskabsstyrelsen, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut,

(www.nordstat.net, Danmarks Statistik - statistikbanken.dk, www.stat.fi,

www.statice.is, www.ssb.no og www.scb.se)

Med

venlig

hilsen

Ole Birk Olesen