Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
20. december 2018
2018-6564
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 4. december 2018 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 184
Vil ministeren give sit bud på, hvad en ny midtjysk motorvej vil have af betyd-
ning for erhvervslivet? Ministeren bedes hvis muligt opgøre forventningerne
specifikt til de jyske kommuner, som ligger omkring en ny midtjysk motorvej.
Svar:
En ny midtjysk motorvej forventes at forbedre erhvervslivets muligheder for at
tiltrække nye medarbejdere og kunder samt for at transportere gods effektivt.
Kommunerne beliggende nær linjeføringen for en ny midtjysk motorvej forven-
tes at opnå de største forbedringer.
En ny midtjysk motorvej vil gøre det muligt for erhvervslivet at rekruttere fra et
større geografisk opland. Vejdirektoratet har i forbindelse med den igangvæ-
rende VVM-analyse af en ny midtjysk motorvej fra Haderslev til Give og den
igangværende forundersøgelse af ny midtjysk motorvej fra Give til Hobro fået
udarbejdet en foreløbig analyse af en ny midtjysk motorvejs betydning for bl.a.
erhvervslivets tilgængelighed til arbejdskraft. Tilgængelighed til arbejdskraft er
beregnet som den mængde personer i arbejdsstyrken, som kan nå til et område
inden for et bestemt tidsinterval (60 minutters køretid i nedenstående). Den
foreløbige analyse viser, at en ny midtjysk motorvej i gennemsnit forøger jyske
kommuners adgang til arbejdskraft med 4-5 pct. samlet set. Beregningen viser
dog samtidig, at adgangen til arbejdskraft forøges væsentligt mere i kommuner
langs den nye motorvej: Haderslev, Billund, Rebild, Viborg m.fl (jf. tabel).
Det vurderes, at den forbedrede tilgængelighed vil gøre sig gældende på tilsva-
rende måde i forhold til adgangen til særlige grupper af arbejdstagere som
f.eks. højtuddannede og arbejdstagere med teknisk/mekanisk/naturviden-
skabelig baggrund
–
samt i forhold til adgangen til turister.