Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1991732_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
18. december 2018
2018-6557
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 4. december 2018 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Hans Andersen (V).
Spørgsmål nr. 182:
Vil ministeren redegøre for antallet og størrelsen af bøderne, som DSB har fået
i årene 2015, 2016 og 2017, som følge af den manglende overholdelse af køre-
planen på Kystbanen?
Svar:
På Kystbanen, såvel som resten af landet, er der ikke i medfør af kontrakten
mellem DSB og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet om trafik udført som
offentlig service i perioden 2015-2024 mulighed for at idømme DSB bod for lav
punktlighed.
Derimod er manglende overholdelse af køreplanen et anliggende direkte mel-
lem DSB og passagererne, idet passagerer, herunder passagerer på Kystbanen,
kan modtage en økonomisk kompensation fra DSB, hvis DSB ikke overholder
køreplanen. Dette kan enten ske gennem DSB Pendlerrejsetidsgaranti, hvor
passagerer kan tilmelde sig en pendlerstrækning og modtage kompensation,
hvis DSB ikke lever op til nogle i kontrakten mellem DSB og Transport-, Byg-
nings- og Boligministeriet fastsatte minimumskrav, eller det kan ske gennem
DSB Basisrejsetidsgaranti, hvor passagerer kan søge kompensation for hver
enkelt rejse, der forsinkes 30 minutter eller mere.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen